Søndag aften mødtes Brøndby IF’s bestyrelse med et punkt på dagsordenen: Fyringen af direktør Hermann Haraldsson. Mandag morgen blev direktøren bedt om at blive hjemme, og senere mandag indkaldte bestyrelsesformand Per Bjerregaard den nu detronisererede direktør til et møde på en restaurant i byen. Her overrakte han formelt fyreseddelen til Hermann Haraldsson, der dermed kun fik godt et år i spidsen for Danmarks tidligere fodboldflagskib.
Fyringen er ikke uventet, for mange havde i sin tid svært ved at se hvordan den højt begavede og meget ambitiøse Hermann Haraldsson kunne arbejde sammen med Per Bjerregaard. Det kunne så heller ikke lade sig gøre. Ikke alene var de to uenige om købet af Brøndbyhallen, men de kunne åbenbart heller ikke blive enige om hvilken rolle Per Bjerregaards søn Anders skulle spille.
Uanset hvor man spørger er vurderingen af Hermann Haraldsson den samme. Han er utroligt dygtig, hvilket han beviste, da han var direktør for landets største mediebureau OMD, og derefter da han stod i spidsen for reklamebureauet WinWin Agency. Han er god til mennesker, og kan det kommercielle på fingrene. Områder hvor Per Bjerregaard efter manges opfattelse har store mangler. Et blandt mange problemer med Brøndbys bestyrelsesformand er, at han efter manges opfattelse ikke er til stole på – Per Bjerregaard skulle mere end en gang være løbet fra aftaler. Hertil kommer, at han opfatter Brøndby IF som sin personlige ejendom, og det kunne måske være rimeligt nok hvis resultaterne havde været i orden, men fakta er, at BIF kun har vundet mesterskabet 2 gange de sidste 10 år – i 2002 og 2005. Værst var blamagen i forrige sæson med en 9. plads, men sidste sæsons 3. plads må vel også være tæt på kategorien uacceptabel.
For at rette op på det ønskede Hermann Haraldsson større indflydelse på den sportslige sektor, for i modsætning til FCK er Brøndby en rendyrket fodboldforretning, hvor kun 6 pct. af omsætningen kommer fra ”andre aktiviteter”. Hvis man som ledelse skal gøre en afgørende forskel, er det derfor nødvendigt at arbejde med selve fodboldforretningen – ellers kan man intet flytte. Men her har Per Bjerregaard parkeret sin søn som sportsdirektør, og det gør det naturligvis vanskeligt for en administrerende direktør, for det er nok nemmere at sætte sig på bagbenene, hvis man hedder Bjerregaard til efternavn end hvis man hedder Palmå eller Nielsen.
Det er samtidig en kendt sag, at agtelsen for sportsdirektør Bjerregaards kompetencer var til at overse både hos Hermann Haraldssson og den øvrige direktion. Anders Bjerregaards fodboldnetværk er slet ikke stort nok, og han var ved tiltrædelsen helt uden ledeleserfaring. Hans manglende indsigt har ført til tvivlsomme spillerkøb som Giovanni Rector, Hannes Sigurdsson, Jean Phillippe Peguero, Mikkel Bischoff og senest det spektakulære fejlkøb Stefan Gislason. Brøndbys hold er hverken fugl eller fisk, og tåler slet ikke sammenligning med det hold, der vandt mesterskabet tre år i træk fra 1996 til 1998. Samtidig er ansættelsen af Kent Nielsen blevet draget i tvivl – det er måske ikke helt rimeligt, men fakta er, at resultaterne er udeblevet. Brøndby hænger i dyndet, og er for længst distanceret af FCK, overhalet af OB og nu er AaB også på vej til at passere Brøndby. Det gør ondt på Vestegnen.
Men det forlyder, at hvis Hermann Haraldsson skulle have større indflydelse på den sportslige sektor var Per Bjerregaards pris, at sønnen skulle ind i direktionen. Set udefra virker det helt absurd i et så lille selskab, hvor der i forvejen sad en finansdirektør og en kommerciel direktør. Men blod er tykkere end vand, og Per Bjerregaard har mere end én gang vist, at han ønsker at beholde magten i klubben. Nu også ved hjælp af regulær nepotisme.
Man kan i den forbindelse undre sig over, at et professionelt menneske som den tidligere DSV-direktør Kurt Larsen vil stå model til sådan en omgang som medlem bestyrelsen, men han afbrød ikke desto mindre sin ferie for at deltage i fyringen af Hermann Haraldsson.
Der tegner sig nu et klart mønster: Per Bjerregaard kan ikke leve med mennesker, der rager op i landskabet. Han kunne ikke håndtere Morten Olsen, han kunne heller ikke magte Michael Laudrup, og nu kom turen så til Hermann Haraldsson. Han vil gerne gøre forsøget ved at tiltrække kapaciteter, men kan ikke gennemføre det i praksis. Det er synd for dansk fodbold, der har brug for dygtige ledere, der kan og vil noget.
Denne sag vil skræmme potentielle lederkandidater, der kan styrke danske fodboldklubber, og det vil i første omgang gå ud over Brøndby selv, der har proklameret, at en ny direktør vil være på plads inden for fire uger. Det bliver næppe en person med Hermann Haraldssons kompetencer.
21. juli 2009 kl. 07:52
Det er svært at være uenig i beskrivelsen – omend det er første gang jeg hører at man ikke kan stole på en aftale med Per Bjerregaard, hvilket er et rigtigt stort problem – ikke mindst i disse tider med finanskrise
Men det er vel ikke ukendt at den som har bygget noget op også er villig til at tage det med i graven.
Ærgerligt, for der er brug for mere end FCK og OB
21. juli 2009 kl. 09:07
Er Joachim Sperling sportsjournalist eller blot en klogeåge, der tror, at han ved noget om sportens verden?
For hvad i alverden er det for en påstand at svinge ud, at AaB er i gang med at overhale Brøndby? Hvad i alverden bygger du det på?
AaB har siden Magnus Pehrssons overtagelse ikke leveret varen, og er ikke i nærheden af Brøndbys niveau, hverken sportsligt eller forretningsmæssigt… Tror du ikke, at du skal følge lidt mere med i fodbold, før du svinger sådanne postulater ud?
Og hvor har du dog din viden fra omkring de interne forhold i Brøndby fra?
Det lugter lidt af spekulationer…
21. juli 2009 kl. 13:51
Jøsses for en omgang. Det ser sort ud. Man får nærmest på fornemmelsen, at Joachim Sperling er personlig ven med Haraldson. Under alle omstændigheder er det en ret ensidig kritik, der fremføres, og som er komplet uunderbygget med andet end “det forlyder”, og “det er almindelig kendt”.
Jeg læser specielt interesseret delen om Anders Bjerregaards tvivlsomme indkøb: Af de nævnte indkøb er det vel kun Rector, Mikkel Bischof og Peguero, der ikke var direkte anbefalet af den på tiden siddende træner. Det er normal kotyme, at træneren har stor indflydelse på spillerkøb. Rector viste sig at være en joke, mens Pegueros skæbne var umulig at forudse – hans få kampe fik ham dog langt fra til at ligne et fejlkøb. Og sidst er så Mikkel Bischoff, der har været i startopstillingen de sidste to kampe. Godt nok en hyppigt skadet fyr, men åbenlyst med klasse.
Der er ingen grund til at tro, at Bjerregaard er uproblematisk at omgås og måske hæmmer udviklingen i klubben, men denne smøre er da den værste gang bullshit og mediesandheder. Du skal dog have ros for, at have samlet dem alle i en færdig pakke, der passende kan deponeres direkte i skraldespanden.
21. juli 2009 kl. 14:34
Jeg har hørt meget vrøvl i forbindelse med Hermann Haraldssons ophør som Brøndby-direktør, men jeg har aldrig læst så meget vrøvl og ensidig jammer og udkumenteret postuleren, så tillykke Joachim – du tager prisen.
Jeg vil straks sige, at jeg har stor sympati for Hermann Haraldsson som person – jeg har aldrig mødt manden men set ham på TV og hørt ham i radioen og kunne lide hvad jeg så og hørte, og ønsker ham alt vel fremover. Dette er derfor ikke en dolkning af ham eller et blindt forsvar for Per Bjerregaard, men…
For det første bør du notere til dit næste ensidige angreb på Brøndby generelt og Per Bjerregaard i særdeleshed, at et enkelt blik i DBUs analer ville vise dig, at Brøndby trods alt nåede en 8. plads i 2008. Derudover skal du vide, at bortset fra 1982-1984 (3 4. pladser), 1992 (7. plads) og 2007 (6. plads) er Brøndby ikke – siden sin oprykning til den bedste række sluttet som nr. 3 – og fra 1995-2006 var Brøndby alle år i top 2. Det er vist ingen dårlig rekordliste, vel Joachim?
Jeg har intet grundlag for at udtale mig om Hermann Haraldssons meritter før tiden i Brøndby – jeg lægger derfor til grund at dine oplysninger er korrekte.
Til gengæld har jeg også noteret at Hermann Haraldsson jo sagde nej til købet af Brøndby Hallen af strategiske grunde, åbenbart i følge de forlydender som du selv stoler blindt på, i strid med Per Bjerregaards holdning, men med bestyrelsens samlede accept.
Du skriver om en række spillere, at de er fejlkøb. Jeg vil spørge dig om Jean Philippe Peguero er et fejlkøb, når han scorer 2 mål i 4 kampe, og i forbindelse med sit sidste mål bliver fodboldinvalid på grund af en svinestreg fra en modstander? Jeg vil spørge dig om Mikkel Bischoff er et fejlkøb, når han nu er fast mand i startopstillingen? Jeg vil spørge dig om, hvad du bygger på at Stefan Gislason er et fejlkøb – manden er anfører og har ganske vist haft karantæne i 3 kampe senest, men det gør ham vel ikke til at fejlkøb, og spektakulært ville købet næppe være hverken positivt eller negativt.
Det er også korrekt at Hannes Sigurdsson nok ikke blev den succes som han var tiltænkt, og at Rector aldrig blev en succes – her var det måske rimeligt om du i alsidighedens navn (hvis ikke du åbenbart følte at du skulle være ensidig) havde nævnt, at begge blev købt på direkte opfordring af tidligere cheftræner René Meulensteen, i en situation hvor klubben 4 dage før transfervinduets lukning stod uden angribere, idet såvel Jean Pierre Peguero som Morten Duncan Rasmussen var blevet alvorligt skadet i ugen forinden – derfor handlede man i panik, men dog på anbefaling fra Meulensteen og ikke fra Anders Bjerregaard – lidt simpel research havde også afsløret dette for dig, så vi blev fri for at du også på dette punkt retter smed for bager.
Jeg noterer i øvrigt, at vel stort set alle centrale spillere i dag i BIF-truppen er købt af den nuværende sportslige ledelse, dvs. navne som Max von Schlebrügge, Mikael Nilsson, Stephan Andersen, Thomas Rasmussen, Jon Jönsson, Alexander Farnerud, Jan Kristiansen, Michael Krohn-Dehli, Morten Duncan Rasmussen, Ousman Jallow osv. osv. osv. Jeg finder ikke særlig mange fejlkøb i den flok, men nok spillere der – desværre – ikke er slået igennem endnu.
Hvorom alting er – er du ikke rar bare at lave et minimum af research på hvad Anders og Per Bjerregaard rent faktisk har gjort, før du gør dem ansvarlig for det, fremover? Det ville fremme lødigheden af din blog betydeligt.
21. juli 2009 kl. 14:36
Sikke en gang – i bedste fald – spekulativt vås:
“Han kunne ikke håndtere Morten Olsen…” Det var ikke Bjerregaard som ønskede Morten Olsen fyret, men et flertal i bestyrelsen udenom Bjerregaard.
21. juli 2009 kl. 14:46
Hold da op en omgang pladderjournalistik uden nogen former for research.. En omgang konklusioner baseret på rygter og egne meninger.
Stefan Gislason har været anfører, men har alligevel været et spetakulært fejlkøb? Mikkel Bischoff er fast mand i øjeblikket, og holder Jönsson uden for startopstillingen.. Desuden har denne sportslige ledelse, som beskrevet i et andet indlæg, købt navne som Jan K, Farnerud, Von Schlebrügge, Krohn-Dehli og Mikael Nilsson.. Virker ikke som Joachim Sperling overhovedet er klar over det.
Det virker som om Hr. Sperling, mildest talt, ikke har den store indsigt i Brøndby eller fodbold i det hele taget.
21. juli 2009 kl. 16:23
BREAKING NEWS !!!!Per har efter sigende spist Kasi jesper nu!
21. juli 2009 kl. 16:24
BREAKING NEWS!!!!!
Per har spist KASI Jesper!
21. juli 2009 kl. 16:34
Enhver der har fulgt med ved, at det var meget imod Per Bjerregaards vilje, at Morten Olsen blev fyret. Det var bestyrelsens vilje, hvilket beviser, at P B ikke bestemmer alt hen over bestyrelsen. Din grove påstand om PB´s upålidelighed bør du enten trække tilbage eller bevise
Dina
21. juli 2009 kl. 22:21
Rart at se hvor loyale alle disse Bröndby Fans er naar det kommer til en almen kendt sag som BIF, der bliver drevet som en amateur klub. Hvis BIF virkeligt var noget i den större liga, da havde de pulveriseret FCK for längst, da FCK er mere entertainment business med fodbold som sideforretning, men nej saadan er det ikke. Det er Bjerregaard som er geniet her og Hermannsen som er en klovn ifölge kommentarerne.
Faktum er at dansk fodbold generelt er haabloest – da der er mangle paa kapital og ledelse, som kan skabe modstand mellem klubberne i de höjere luftlag, hvorved man kan konkurrere internationalt.
Til alle dem som mener at en bestyrelses enstemmige beslutninger er udtryk for det rigtige valg, da kan jeg kun henvise til hvad man ser indenfor mindre landes direktioner: oldboys netvaerk hvor man ikke vil staa udenfor eller ses skävt til.
Jeg haaber for alt i verden at BIF en dag bliver “frit” – den der har aktierne har magten – saa profilen kan komme i top og dansk fodbold kan komme paa folks läber udenfor DK igen.
22. juli 2009 kl. 09:49
Tak for de mange reaktioner. Mange reagerer navnlig på det med spillerkøb – lad os starte der, selvom det ikke er min hovedpointe:
Stefan Gislason: Han er en meget langsom spiller, og jeg mener han er faldet igennem i de afgørende kampe. Og nu har BIF så udpeget von Schlebrugge som anfører i stedet for.
Mikkel Bischoff: Han er et ubestrideligt talent, men BIF vælger at købe en spiller, der notorisk altid er skadet. Hvorfor løbe sådan en chance, når man har brug for stabilitet i den bagerste kæde? Det kan godt være han har spillet de seneste kampe, men han har spillet dårligt.
Så nævnes der en række andre navne, som Brøndby har købt. Jamen skal man falde bagover på grund af det? Det er da ikke svært at købe spillere, hvis man er i stand til at hente 100 millioner på børsen. Kun få af dem har i øvrigt overbevist om, at de kan gøre en forskel.
Så er det med Aab. Har de overhalet BIF? Både og. Jeg mener man er bedre til købmandsskab deroppe, og at resultaterne har været bedre set over de sidste par år. Aab har leveret i Europa og er højere rangeret end BIF internationalt. Nu må vi så se om Aab kan komme tilbage på sporet – jeg mener de har et bedre fundament pt end BIF.
Var det imod Bjerregaards vilje at Morten Olsen blev fyret? Det lyder barokt i mine ører, at en træner bliver fyret af bestyrelsen udenom direktionen. Det kan godt være det er rigtigt, men det lyder ikke rigtigt.
Så tilbage til hovedpointen: Haraldsson ville have mere indflydelse på det sportslige, men kunne ikke få det. For der sidder Bjerregaards søn jo.
I øvrigt er det ubegribeligt at Haraldsson fik aktieoptioner tre uger før hans fyring. Det siger vel alt om, at Per Bjerregaard har svært ved at holde linjen.
22. juli 2009 kl. 12:07
Manglende research igen hr. Sperling.
Beslutningen om aktieoptioner blev truffet på den ordinære generalforsamling i marts måned 2009 og angik optioner til både Haraldsson og Palmå. Det vil sige at beslutningen af 29. juni er en nødvendig opfølgning på generalforsamlingens beslutning, og kunne måske – eftersom beslutningen om at afskedige Haraldsson ikke var truffet – være et forsøg på at samle sprækkerne og komme videre, med Haraldsson, hvad der så åbenbart efterfølgende har vist sig umuligt.
Til din orientering sidder der også andre end Anders Bjerregaard i den sportslige ledelse, f.eks. Kent Nielsen og Hermann Haraldsson. Og ville det i øvrigt ikke være idiotisk ikke at trække på Per Bjerregaards formodentlig ganske store viden på køb og salg af spillere, når man har mulighed for det? Så heller ikke den teori holder vand.
Det er korrekt at Mikkel Bischoff også har haft skader i sin Brøndby tid – f.eks. da han blev skadet i et uheldigt fald under en træningskamp i Herfølge. Men at sige at han har spillet dårligt i de sidste par kampe illustrerer kun din manglende indsigt i fodbold. I øvrigt har Brøndby jo mere end rigeligt garderet sig mod skader hos Bischoff ved at investere i Max von Schlebrügge og Jon Jönsson, også ligesom man selv har opfostret Anders Randrup.
Du skrev også i dit oprindelige blog-indlæg at Per Bjerregaard ikke kunne håndtere Michael Laudrup – hvad er det for engang uvidende vås at fyre af, og som kun illlustrere, at du intet ved og intet har gidet undersøge. Michael Laudrup forlangte en klausul i sin kontrakt på, at han kunne forlade Brøndby high and dry med meget kort varsel, hvis der kom et tilbud der passede ham bedre. Det hverken kunne, skulle eller ville en børsnoteret virksomhed, der er så afhængig af de sportslige resultater vel acceptere – tror du f.eks. at Michael Pram Rasmussen ville acceptere, at Nils Smedegaard Andersen fik en sådan klausul i sin kontrakt med AP Møller Mærsk? Nej, vel? Eller at Flemming Østergaard ville acceptere en sådan klausul til Dan Hammer? Nej, heller ikke, vel?
Derudover kan intelligent mennesker vel mene, at Michael Laudrup netop har et meget væsentlig medansvar for, at Brøndby-truppen var i KAOS, da han stoppede som træner – og som det tog Brøndby næsten tre sæsoner at komme ud af igen. På grund af et kæmpe arbejde af blandt andet Anders og Per Bjerregaard sammen med senest Hermann Haraldsson, Ole Palmå og mange andre.
22. juli 2009 kl. 12:10
Lige en tilføjelse: Det er et notorisk faktum, at beslutningen om at fyre Morten Olsen blev truffet med 4 stemmer mod 2 – imod stemte Morten Olsen og den daværende sportsdirektør, Frits Ahlstrøm. Men fasthold du bare dine egne gisninger – de er i hvert fald underholdende.
22. juli 2009 kl. 12:11
og så en rettelse til mig selv – der skulle selvfølgelig stå at Per Bjerregaard og Frits Ahlstrøm stemte imod. Jge blekagler fjelen
22. juli 2009 kl. 14:39
@Henrik Adamsen:
Når du engagerer dygtige mennesker som Morten Olsen, Laudrup og Hermann Haraldsson, så har man et ansvar for at håndtere dem. Det ansvar er Per Bjerregaards – det kan ikke nytte noget at bortforklare det. Bundlinjen er at det ikke er lykkedes, og at det er endt i noget rod hver gang. Så kan man komme med alle mulige bortforklaringer om hvad der gik galt, men det ændrer ikke på fakta.
Angående aktieoptionerne. Hvis bestyrelsen vidste hvor galt det var ultimo juni havde man da stoppet det. Men de vidste nok ingenting. Derfor har PB enten forholdt bestyrelsen viden, eller også har de truffet en beslutning, som er helt meningsløs. Bundlinjen er, at man har forgyldt direktøren tre uger inden man hælder ham ud. Det er dårlig ledelse og mangel på overblik.
Angående den sportslige ledelse. Som administrerende direktør så skal man have det sidste ord. I BIF er ansvaret diffust, fordi man har PB’s søn siddende som sportsdirektør og PB, der ikke vil slippe tøjlerne, men blander sig i driften. Det er der ingen adm.dir med respekt for sig selv, der gider at finde sig i. Derfor bliver det nok svært at finde en ny direktør, der har det der skal til.
22. juli 2009 kl. 18:05
Joachim Sperling
Du skriver :Angående aktieoptionerne.Hvis bestyrelsen vidste hvor galt det var ultimo juni havde man da stoppet det.
Hvordan kan de stoppe det når det er vedtaget på generalforsamling i marts måned?? Kan bestyrelsen ignorere noget vedtaget på en generalforsamling?
23. juli 2009 kl. 07:59
Efter at have læst den omgang vås, ja så er jeg 100 % sikker på, hvem der er kilden til historien, der brød ud mandag. Det uden nogen former for tvivl Hermann selv.
Og blandt andet derfor gav BESTYRELSEN ham kniven. Ærgerligt, da jeg personligt godt kunne lide Hermann og faktisk troede, at alt åndede fred og idyl mellem ham og Per B.
Men når man er illoyal over for sin bestyrelse, ja så er det ud af klappen.
23. juli 2009 kl. 10:19
Jeg tror desværre at Kasi-Jesper har haft en stor finger med i spillet.Jeg tror at han og Haraldsson havde siddet og strikket en plan sammen.Men Kasi-Jesper kunne ikke holde kæft og sagen eksploderede i medierne før Haraldsson havde orienteret bestyrelsen.
23. juli 2009 kl. 10:19
Kære Klaus Byrjalsen.
Ked at at du tager fejl… Det var ikke Haraldsson som gik til pressen..men derimod KasiJesper som efter et langt sejt forhandlingsforløb med Per Bjerregaard ville åbne baldet…
Per Bjerregaard frygter KasiJesper…og hans åbenlyse støtte til Haraldsson. Ved at fyre ham skaber han et råderum i forhandlingerne med KasiJesper om hans egen “usikre” fremtid..
Smart træk (omend lidt uetisk i mine øjne) af Per Bjerregaard at sætte Hermann ud af spillet…”pre-emptive strike”.. typisk for enerådige ledere
23. juli 2009 kl. 10:59
TIl Kim Andersen..
Tror helt sikkert ud har ret… men problemet er at Per Bjerrregaard vidste besked om KasiJespers planer… og det vidste bestyrelse da helt klart også..se de kommentarer der er fra Kurt Larsen og Niels Roth…. alle vidste præcis hvad der var på vej… og Per Bjerregaard …tror Jeg… fejer Haraldsson af banen som illoyal…
23. juli 2009 kl. 16:55
Kasi-Jesper kan åbenbart ikke få omtale nok.Kan se at Rhein Neckar Löwen og AG Håndbold skal spille træningskampe mod FCK i Frederiksberg Opvisningshal.Come on Jesper, du siger dit hjerte banker for Brøndby.Hvorfor fa…. forærer du dem den omtale.Er der noget i vejen med Brøndbyhallen.Håber du får en god krammer af Østergaard og at det er det værd.
24. juli 2009 kl. 12:33
Jeg synes Joakim Sperling rammer hovedet på sømmet. Brøndby er en stor omgang nepotisme, og prøv lige at tænk på ansættelsen af den totalt uerfarne Anders Bjerregaard.. sportschef i landets førende fodbold klub… det giver jo ingen mening, for han har ingen erfaring på noget som helst plan. Og det siger vel også en del om Anders Bjerregaards intelligens at han siger ja til en position han HELT ÅBENBART ikke har kvalifikationerne til.
24. juli 2009 kl. 12:37
..nu er der en direktør som har forladt skuden i BIF.. har Bjerregaard ikke flere sønner han kan hive ind.. der er vist en revisor ogsaa..no? han kan jo blive finansdirektør.
Sperling, din kommentar er simpelthen hoved på sømmet!!!
24. juli 2009 kl. 13:47
@Kim Andersen:
Det er bestyrelsen der udsteder aktieoptioner. Jeg kan ikke forestille mig at en generalforsamling beslutter en konkret incitamentsaflønning til en direktion. Det ville være usædvanligt – selv for et usædvanligt selskab som BIF. Så vidt jeg kan se har generalforsamlingen vedtaget overordnet retningslinjer for incitatmentsaflønningen, men det er så bestyrelsen der udmønter den konkrete aflønning. Det fremgår af BIF’s vedtægter, at bestyrelsen er bemyndiget til at udstede aktier inden for en bestemt ramme.
25. juli 2009 kl. 10:43
Formerly known as kim andersen
@Joachim Sperling
Da jeg har købt aktier i Brøndby IF føler jeg at jeg ikke længere kan komme med kommentarer på din blog.
28. juli 2009 kl. 08:55
Efter at jeg har siddet og læst artiklen her og alle kommentarerne, så må jeg indrømme at nogen gange, når der skrives en sådan artikel, så vil der altid være negative kritik, da det her drejer sig om et emne, som alle inkl. mig selv mener at have forstand på.
Morten Olsen har en gang sagt at der er 5 mill landstrænere i dk og det passer sgu meget godt, når man ser på hvad vi egentlig kommer med af kritiske kommentarer. Mange kommentarer er positiv kritik, hvilket er godt, men der er også lidt for mange som kommer med negativ kritik, mere fordi det er nemmere at komme med negativ kritik end egentlige løsningsforslag.
Måske er det et udtryk for den frustation som vi alle går med, når noget ikke går efter vores hoved.
Fakta er at Per Bjerggegaard har en fantastisk historie med BIF og han burde egentlig nogen gange få lidt mere kredit med den historie han render rundt med.
Omvendt er BIF også blevet så store økonomisk og markedsføringsmæssigt at man bliver nød til at være noget mere udviklingsorienteret. Og her tror jeg desværre at Per Bjerregaard er en smule for forsigtig. På grund af hans lig af historie med interbank og andre mindre gode beslutninger..
At han fik sin søn på posten som sportsdirektør er ilde set i dk, da det grænser til en form for indavl. Det er ikke godt set, da Per B skulle have være noget mere objektiv og have ansat en med noget større netværk end et uprøvet blad som anders Bjerregaard. Det er nok en af tingene som han ikke ønsker at indse dagen idag.
Men jeg tror at han er nået dertil at han ikke ønsker at se sit livsværk gå op i røg, hvorfor han så har taget anders Bjerregaard ind som sportsdirektør. Ellere rettere han har brugt en del af sin indflydelse på at overtale andre i bestyrelsen på at få sønnen ind i den stilling.
Alt i alt skal Per Bjerregaard, dropppe sine vaner og tage nogle mere udviklingsorienteret beslutninger på BIF’s vegne og her var Hermann et godt skridt, desværre fik Herr Bjerregaard ikke samarbejdet til at flyde som egentligt håbet. Hvis skyld det er ved jeg ikke, men Harraldsson var et skridt i den mere forretningsorienteret retning.
BIF har potentialet til noget rigtig stort med alle de forretningsfolk som ønsker at bakke op omkring dem….og vi er mange som håber at der i fremtiden vil være en klub på egnen som modspil til FCK…
Hvad angår Sperlings kommentarer omkring Aab, så tror jeg at han mener at Aab er ved at overhale BIF både økonomisk (de udvider med ejendomme, sportsforretninger, håndboldklub, som dog, kører med underskud…osv..) og Sportsligt. Dog pga. de sidste års meritter.
Aaab har fundamentet til at kunne blive større ret hurtigt end BIF har og det er mht. potentialet at Herr sperling nok har sit synspunkt.
28. juli 2009 kl. 16:51
Denne artikel rammer det rigtige. Nemlig at det vigtigste i Brøndby er at Anders Bjerregaard fortsat har et job uanset hans evner. Det overgår der økonomi og bundlinie (og resultater på banen?).