/13.jpg

Joachim Sperling

Cand.polit, kommentator og selvstændig kommunikationsrådgiver. Joachim har været økonom i centraladministrationen og har flere års erfaring fra bureauverdenen. Business.dk er bekendt med kundegruppen.

E-mail: info@joachimsperling.dk

Søg i bloggen

Tidligere indlæg

Her kan du finde tidligere kommentarer af Joachim Sperling på Business.dk

Arkiver

Kategorier

Af Joachim Sperling Mandag den 1. februar 2010 kl. 00:02

Fordelen dag modtog jeg en mail fra Ida Sofie Jensen. Hun er direktør i LIF og ville bare fortælle mig, at jeg skulle stemme på hende til det kommende valg til Tryghedsgruppens repræsentantskab. Selvom jeg ikke kender Ida Sofie Jensen var mailen var i og for sig sober. Der er bare det problem, at jeg ikke er stemmeberettiget og derfor undrer mig over, at jeg skal inddrages i magtspillet om de mange milliarder. Måske har jeg modtaget mailen, fordi jeg abonnerer på LIF’s medlemsblad?

Det er højest tænkeligt for LIF’s medlemmer modtog sidste år 85 millioner kroner fra Trygfonden. Men burde Ida Sofie Jensen ikke bruge en privat mailadresse fremfor sin LIF-mail? Er det i virkeligheden ikke en ufin sammenblanding af interesser? Det vil Datasynet nu tage stilling til, for de har nemlig modtaget en anmeldelse af sagen fra socialdemokraten Magnus Heunicke.

Mailen viser, at magthavere i Tryghedsgruppen for alvor er vågnet op til dåd. Det gælder ikke bare Ida Sofie Jensen, men også formanden for Jernbaneforbundet Ulrik Salmonsen, der har misbrugt sin position ved at bruge DSB’s personaleblad til at føre valgkamp for Trygfonden.

Trygfonden har været tvunget til at åbne deres organisation, så alle og enhver bliver ordentligt bekendt med valget til repræsentantskabet, der jo vælger den magtfulde bestyrelse. Tidligere var der ikke nogen, der rigtig vidste hvordan valghandlingen foregik, og derfor var der ikke kampvalg. Det er der nu, for der er rigtig mange penge på spil. Alene i Tryghedsfonden taler man om en pengekasse på 25 milliarder kroner, som blandt andet er kommet til veje gennem omdannelsen af Tryg Forsikring til aktieselskab.

En gruppe forsikringstagere med den tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen i spidsen, har været så utilfredse med dannelsen af Trygfonden, at det er endt med en retssag. Astrup Hansen mener, at Trygfondens penge tilhører forsikringstagerne og ikke skal uddeles til alverdens gode formål. For et par år siden blev Jørn Astrup Hansen valgt ind i Trygfondens repræsentantskab til alles overraskelse, og nu frygter Trygfonden for sit liv.

Jørn Astrup Hansen er det vanskeligt at have sympati for. Udover at virke en anelse brysk og lang i spyttet vil han nedlægge en fond, der hvert år deler mere end 400 millioner ud til godgørende formål, så han selv kan få del i pengene. Faktisk vil der være 25.000 kroner til hver kunde i gennemsnit – så det er altså langt fra småpenge vi taler om. Men argumentet om, at pengene tilhører forsikringstagerne klinger hult, når man tænker på, at formuen er samlet sammen siden stiftelsen af Københavns Brandforsikring i 1731. Det ville være urimeligt, om alle pengene går til de nulevende kunder, og på den baggrund virker det rigtigt i det mindste at dele nogle af pengene ud til godgørende formål.

På den anden side står bestyrelsen i Trygfonden med en rigtig dårlig sag. Til valgkampen har man samlet en slagkraftig blanding af magthavere og kændisser i et forsøg på at mose oppositionen. Og så har man ellers gravet sig ned i en skyttegrav, hvor det eneste argument for Trygfondens eksistens, er alle de rare millioner man deler ud.

I spidsen for valgkampen står Mikael Olufsson, Trygfondens formand, der i et stort interview i Jyllandsposten fredag forklarer hvordan det går med demokratiet i Trygfonden. Det synes jeg ikke han slipper heldigt fra.

Mikael Olufsen skylder en forklaring på hvorfor Tryghedsgruppens omkostningsprocent er den suverænt højeste blandt de danske erhvervsdrivende fonde, der deler penge ud, hvorfor man har været så længe om at skabe en rigtig demokratisk valghandling i fonden, og hvordan det kunne gå til, at Livs- og pensionsforsikringskunderne fik indkapslet en formue på 10 mia. kroner i forbindelse med Nordeas køb af Trygs pensionsforretning? En del af den formue burde have været uddelt til pensionsopsparerne – det har man set modeller for siden i pensionsbranchen.

Almindelige principper for god corporate governance er åbenbart heller ikke på fondens agenda. Dagbladet Børsen har således afdækket, hvordan den tidligere politichef Per Larsen har været med til at dele penge ud til politiet, at lægelig chef på Rigshospitalet Jannik Hilsted har deltaget i beslutninger om donationer til Rigshospitalet, at journalist Lone Frank er blevet valgt ind i repræsentantskabet efter at have modtaget 1 million kroner i støtte til et multimedieprojekt. For slet ikke at tale om skuespilleren Peter Mygind, der har modtaget et anseeligt beløb, så han kunne holde foredrag på skoler i en kampagne mod mobning. Sammenholdt med de anseelige lønninger, som Trygfonden har bevilget sig selv, så fremstår konstruktionen som Danmarks største tag-selv-bord.

Det har kunnet lade sig gøre, fordi etablerede kræfter fra erhvervslivet har bakket op om modellen, uden at tænke over om det nu kørte helt efter bogen. Nu må det stå klart, at fonden trænger til en gevaldig hovedrengøring, og det sker måske allerede efter dette valg.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Helle Merete Riedel
    1. februar 2010 kl. 10:36

    Tak for, at der er nogen, der sætter de rette ord på, hvad undertegnede har haft en fornemmelse for men ikke evnen til at udtrykke klart. Nej, det skal ikke være et ta’ selv bord for de indspiste. Der skal være plads til donationer, ja, men arm’s length princippet bør gælde, hvor der er tale om så store beløb. Hvad der i tidens løb er blevet knoklet for at tjene de beløb ind! Skal de så blot uddeles uden forpligtelser men med løs hånd og fjollede smil?

  2. Bob Baltzer
    1. februar 2010 kl. 21:30

    Det er korrekt, at en mindre del af værdien af TryghedsGruppen er skabt gennem 250 år.

    Hovedparten er værdien er imidlertid skabt de seneste år, eksempelvis gennem salg af kunderne i Nordea Liv & Pension (ca. 10 mia). Ved TrygVesta er værdien “skabt” via salg af aktier. Værdiansættelsen af aktier er således (groft sagt): egenkapital + forventet fremtidig indtjening. Egenkapitalen er opbygget gennem 250 år, men eftersom TrygVesta handles til en kurs, som er væsentlig højere end egenkapitalen, kan det konkluderes, at en stor del af TryghedsGruppens værdier består af fremtidig indtjening på TrygVesta-kunderne, dvs. ejerne.

    Værdierne i TryghedsGruppen er derfor ikke kun “skabt” gennem 250 år, men derimod primært gennem salg af (os) kunder og indtjening på disse.

  3. Joachim Sperling
    1. februar 2010 kl. 21:52

    @Bob Baltzer:

    Jeg er enig i de 10 mia som blev overført fra salget til Nordea. Der størstedelen givetvis nulevende kunders penge.

    Men din forklaring om aktiekursen i forhold til egenkapitalen hvad angår Tryg er altså ikke holdbar. Du kan ikke regne med hvad egenkapitalen er i et selskab - i mange tilfælde er den klart undervurderet pga konservative værdiansættelsesprincipper.

    Den markedsposition Tryg har, er opbygget gennem 250 år. Det er det korte af det lange.

  4. Henrik Murmann
    1. februar 2010 kl. 22:24

    Ordet “Trygfonden” er blot et navn, Der er ikke i juridisk eller økonomisk forstand anmeldt en fond til Fondsregistret. Så der kan end ikke være tale om en Erhvervsdrivende fond, TryghedsGruppen er blot en “investeringsforening” som bl.a. ejer 60% af aktierne i TrygVesta A/S. Lov om finansiel virksomhed omfatter i §5 stk 1 et sådant investeringsselskab, og skal være opmærksom på ikke at drive anden virksomhed som f.eks. fitnes m.v. samt lovens Afsnit IV om ejerforhold og ledelse. herunder kapietel 7 og kapitel 8 om forvaltning, Finanstilsynets opgaver og underretning.

    mvh
    Kandidat i region Hovedstaden til repræsentantskabsvalget
    Henrik Murmann, Frederiksberg

  5. Mette Reebirk - Forsikringstager i TrygVesta Reebirk
    1. februar 2010 kl. 23:37

    Kære Bestyrelse i TryghedsGruppen,

    Vi er rigtig mange, som vil det gode. Vi vil gerne bidrage og gøre en forskel, Hjælpe dem som har brug for det. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Og derfor undrer det mig, når de velmenende herrer og de meget få kvinder i TryghedsGruppens bestyrelse og repræsentantskab tror, at de er de eneste, som ønsker og kan realisere det gode. Det er jo et vanvittigt stort ansvar, der hviler på jeres skuldre!

    350.000 forsikringstagere i Hovedstadsregionen…

    Den gode og gamle nyhed er, at I er ikke alene. Forskellen er bare, at vi er nogle som tror at tiden er mere end moden til brugerinvolvering, og deri ligger bl.a. også det gode. Forsikringstagerne i TrygVesta og Nordea Liv & Pension samt ikke mindst Tjenestemændenes Pension udgør godt 350.000 brugere bare i Hovedstadsregionen – langt hen ad vejen ret repræsentativ for Danmark vil jeg mene. Ved at involvere brugerne/forsikringstagerne kan Tryghedsgruppen kapitaliserer de mange milliarder på en helt anden forretningsmæssige og menneskelig bæredygtig måde f.eks. skal der skæres ind til benet, således at administrationsgebyret for hver doneret krone ikke er tre gange større end, hvad det koster andre ”rigtige” fonde at uddele deres milde gaver. Hvad der er sparet er tjent, hvilket så måske også kan betyde, at vi ikke skal betale så høje policer.

    Jeg vil foreslå det kommende nye repræsentantskab, som jeg selv håber at blive en del af at starte en bevægelse, en bevægelse der i alt, hvad der besluttes sikrer at brugerne aktivt inddrages. Ja, TryghedsGruppen skal ønske at sætte en ny dagsorden for brugerinddragelse. En dagsorden som vil synliggøre brugernes behov og mangfoldighed. Dette fokus vil måske i højere grad få Tryghedsgruppen til at se noget nyt, noget de ellers ikke ville få øje på, og som vil kunne medføre innovation. Og er vi ikke afhængig af at kunne innovere, for også at være her i morgen?

    Innovation

    Når man ønsker innovation skal man være parat til at forandre sig. Det har gennem tiden vist sig, at mange organisationer blokere for innovationen gennem de organisatoriske sædvaner og skikke, man igennem årene indfører. Det betyder, at mange virksomheder og andre organisationer bliver ved med at servicere og producere som de altid har gjort, da de griber forretningsprocessen an på samme måde hver gang eller glemmer at spørger kunderne/forsikringstagerne, om de egentlig er interesserede i slige services eller produkter. Hvis man ønsker innovation, er det derfor nødvendigt at arbejde med de organisatoriske blokeringer af processen, som der er mange af i TryghedsGruppen. Det er ikke nok at have den rigtige titel og mandat til at mene noget, hvis man ikke kan formulere det frække spørgsmål – og omsæt det overraskende svar, som man på forhånd ikke kunne have tænkt sig til, til noget fuldstændigt nyt og epokegørende, herigennem kan TryghedsGruppen seriøst begynde at arbejde med at få adgang til sine mange blinde vinkler. Dette kræver hjælp! En hjælp som forsikringstagerne kan bidrage med.

    Jeg vil som forsikringstager gerne bidrage med at gøre mere af det gode som virker, og sikre at de frække spørgsmål bliver stillet til gavn for forsikringstagerne, og dem som Tryghedsgruppen skal gøre en forskel for. Derfor vil jeg opfodre til, at de stemmeberettigede på Frederiksberg og i resten af Hovedstadsregionen bruger deres stemmer og gerne på mig, og at bestyrelsen i TryghedsGruppen begynder at se forsikringstagerne som svaret på fremtiden!

    Kærlig hilsen,
    Mette Reebirk

  6. Bob Baltzer
    2. februar 2010 kl. 06:22

    @Joachim Sperling
    Jeg er enig i, at egenkapitalen er afhængig af en række forhold. Men… Så vidt jeg har kunnet se af Trygs årsregnskab var en stor del af aktiverne imidlertid obligationer og andre værdipapirer, som var værdiansat til markedsværdi. Mig bekendt udstikker Finanstilsynet rimeligt detaljerede retningslinjer for beregning af hensættelserne. Derfor har jeg tilladt mig at konkludere, at egenkapitalen ikke var konservativt ansat.

  7. Henrik Murmann
    2. februar 2010 kl. 13:21

    Den er da hel gal med den godgørende Michael Olufsen, at stille sig i skudlinjen i stedet for at søge ”et omklamrende” samarbejde – men om overskud udloddes til ejere eller den såkaldte “TrygFonden SMBA” eller hvad – det skal repræsentantskabet afgøre og ligeledes er det repræsentantskabets opgave at opstille bestyrelsesmedlemmer. Naturligvis er den nuværende bestyrelse velkommen med forslag som alle øvrige fysiske personer, dog ikke de som valgperiode udløber efter det ordinære repræsentantskabsmøde, derimod de nyvalgte som først begynder efter det ordinære repræsentantskabsmøde. Hvorvidt lov om finansiel virksomheds er forenelig indbyrdes mellem punkterne under formål i TryghedsGruppens vedtægter §2 er i sig selv udfordrende, også i forhold til hvorledes den nyværende bestyrelse (og repræsentantskab) forvalter ”medlemmernes” (ejernes) interesser.

  9. Gurli Martinussen
    2. februar 2010 kl. 14:23

    Kære Joachim Sperling,

    Jeg vil gøre opmærksom på flere faktuelle fejl i dit blogindlæg.

    TrygFondens omkostninger er ikke blandt de højeste. TrygFonden har en omkostningsprocent på 4,2 af de årlige uddelinger. Det er en meget konkurrencedygtig sats i forhold til andre. Læs mere på www.trygfonden.dk.
    Per Larsen har ikke ”været med til at dele penge ud til politiet”. Per Larsen er opstillet som kandidat til repræsentantskabet og har ikke på noget tidspunkt selv fået midler eller været involveret i beslutninger om nogen former for uddelinger fra TrygFonden.
    Lægemiddelindustriens medlemsvirksomheder har ikke ”fået 85 mio. kr”. Hverken sidste år eller nogensinde. TrygFonden støtter ikke private virksomheders forskning.
    Lægefaglig direktør på Rigshospitalet Jannik Hilsted har heller ikke ”deltaget i beslutninger om donationer til Rigshospitalet”. Jannik Hilsted er ligeledes opstillet som kandidat og har ikke på noget tidspunkt selv fået midler eller været involveret i beslutninger om nogen former for uddelinger fra TrygFonden
    Jeg går ud fra, at disse fejl har indsneget sig i bloggen fra andre mediers omtale, men det gør dem jo ikke mere korrekte. TrygFonden støtter en lang række projekter inden for sundhed og sikkerhed. Det har været et af de højt prioriterede områder i de senere år. Og der er også blevet givet støtte til en kampagne mod hatecrimes i København, hvor Politiet også spillede en rolle. Men hverken Jannik Hilsted eller Per Larsen har været involveret i disse projekter.

    Det er korrekt, at Lone Frank og Peter Mygind har været aktive i konkrete projekter med TrygFonden. Men ingen af dem var medlem af repræsentantskabet på det tidspunkt. De har derimod tilkendegivet, at når de har valgt at stille op, er det netop fordi de gennem projekterne har fået øjnene op for det vigtige arbejde fonden gør. Hvis de bliver valgt ind ved det nuværende valg, kan de naturligvis ikke modtage støtte længere.

    Med venlig hilsen
    Gurli Martinussen
    direktør i TrygFonden

  10. Joachim Sperling
    3. februar 2010 kl. 00:35

    @Henrik Murmann:
    Det er rigtigt at Trygfonden ikke er en fond, men et smba. Men det ændrer ikke pointen som er, at det er uklart hvem pengene skulle tilfalde, hvis man opløste Tryghedsgruppen.

    @Gurli:
    Jeg beklager formuleringen om Jannik Hilsted og Per Larsen. Den er forkert. Der er ikke i forhold til de vedtægtsmæssige forhold noget at udsætte på Trygfondens uddelinger – og jeg kan også godt se, at Børsen har strammet sin vinkling af sagen.

    Problemet er, at ledelsen opfordrer folk til at stille op, der direkte eller indirekte har fået støtte. Det er imidlertid Tryghedsgruppens beslutning og ikke noget der vedrører uddelingssekretariatet.

    Hvad angår omkostningerne i Trygfonden, så kan man diskutere omkostningerne på mange leder og kanter. Og da uddelingsekretariatet er integreret organisatorisk i Tryghedsgruppen er det vanskeligt at sætte to streger under. I mange andre fonde er det mere enkelt.

    Tryghedsgruppen har dog en særlig forpligtelse til at redegøre for hvordan pengene bruges, da man i forhold til rigtige erhvervsdrivende fonde, der ofte er stiftet ved hjælp af familieformuer, er kommet til sine midler ved hjælp af omdiskuterede metoder.

  11. John R. Frederiksen
    7. februar 2010 kl. 14:11

    Hvorfor vil de lukke TryghedsGruppen og derved TrygFonden?

    En stor gruppe af kandidaterne til valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden går ind for at nedlægge Tryghedsgruppen og derved TrygFonden. Ja, det vil sige – det kan de ikke rigtig få sig selv til at sige direkte. Det kan man godt forstå for det lyder heller ikke særligt sympatisk – ja måske ligefrem lidt grådigt. Har man det synspunkt at man vil nedlægge TryghedsGruppen så syntes jeg da at det er en ærlig sag i et demokratisk samfund, men så sig det dog lige ud, så de forsikringstagere i TrygVesta eller Nordea Liv og Pension som skal stemme ved hvad kandidaterne står for.

    Flere af disse kandidater har vist sig som de rene demagoger og spindoktorer. Blandt andet har de det med at kalde sig ”forsikringstagernes kandidater”, medens de øvrige kandidater kaldes ”bestyrelsens kandidater”. Det er det rene vås og spin. Alle 44 kandidater der opstiller, er naturligvis forsikringstagernes repræsentanter - eller kandidater – ellers kunne de slet ikke opstille.

    Hvorfor vil man så nedlægge TryghedsGruppen. Jo for at få udbetalt formuen som er opsparet af forsikringstagere over 278 år, altså over mere end 10 generationer. Der er næppe mange i Danmark som ikke har haft forfædre som har været forsikringstagere i Tryg og derved været med til at opbygge formuen i TryghedsGruppen. Hvorfor i alverden skulle vores generation lige være dem der skal have udbetalt disse penge. Nej vel?! Nok er en stor del af dem der vil have udbetalt pengene fra den finansielle sektor , men derfor behøver man jo ikke kun at tænke på kortsigtede kapitalgevinster.

    En af mange, som er blevet vildledt af spinnet er Joachim Sperling som i et indlæg på denne blog den 1. februar taler om høje omkostningsprocenter i TrygFonden, hvilket er noget somnogen har fået placeret i pressen. TryghedsGruppens administrerende direktør har omhyggeligt redegjort for at dette er direkte forkert, hvilket Sperling desværre ikke har været opmærksom på. Endvidere taler Sperling om at flere kandidater blander deres kasketter sammen. Det er heller ikke korrekt og der er fra TryghedsGruppen omhyggeligt redegjort for hvorfor det ikke er rigtigt.
    Alle kandidater vil naturligvis være omfattet af de habilitetsregler, som gælder, når Trygfonden sætter navn på de årlige donationer til velgørende formål indenfor sundhed og tryghed i det danske samfund. Ingen kandidater har i dag lov til at udlodde penge til sig selv eller sin organisation. Den regel vil selvsagt også omfatte de nye kandidater, som måtte blive valgt.

    Derfor er det ikke rigtigt, når Joachim Sperling på denne blog spørger, om TrygFonden er Danmarkshistoriens største tag-selv-bord? Svaret er nej. Det er TrygFonden ikke. Men da fonden alene sidste år udbetalte mere end 400 millioner kroner til alt fra opstilling af hjertestartere og livreddertårne ved de danske strande til etablering af et nyt Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, kan TrygFonden med rette karakteriseres som Danmarkshistories største supplement til velfærdssamfundet. Stort set alle danskere får hvert år - på den ene eller anden måde – glæde af TrygFondens donationer.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites