I et spektakulært DR-interview træder Christoffer Guldbrandsen for første gang frem med sin version af lækage-historien. Men han slipper alt for let, for hvorfor bliver han ikke spurgt om hvorvidt han lå inde med dokumentationen for hans anklage mod Jacob Winther, da han blev interviewet i Ekko?
Hvorfor spørger Reimar Bo ham ikke om, hvad der får Guldbrandsen til at presse Nils Giversen til at lave båndoptagelsen med Rasmus Tantholdt umiddelbart efter at Ekko har sendt sin pressemeddelelse ud med de sensationelle anklager?
Sagen er jo den, at Christoffer Guldbrandsens anklage mod Jacob Winther bygger på en masse snak i journalistkredse, der pludselig bliver til ”flere kilder bekræfter”. Han har ingen dokumentation for sin anklage udover den lydfil, som han efter al sandsynlighed fik fabrikeret til lejligheden under falske forudsætninger – og stort set samtidig som Ekko kommer på gaden. For så får Guldbrandsen nemlig kolde fødder på grund af Winthers trusler om injuriesag.
Herefter fremstår Christoffer Guldbrandsen i mine øjne som en intrigemager, som klart er gået over stregen i et forsøg på at sværte en presserådgiver, som han ikke kan lide.
Der er stadig en god sandsynlighed for at han har ret i sin anklage, men hans arbejdsmetoder er mildt sagt uskønne. De inkluderer blandt andet, at han kompromitterer sine venner og manipulerer sine kilder. Det er helt vildt. Jeg forstår ikke at han vil gå så langt – for selv om vi siger at der er tale om et læk, så man må man altså kalde mig Gårdmand Bjørn hvis nogens liv er bragt i fare på grund af en gang snak om nogle jægersoldater. Selvom Forsvaret er helt oppe i det røde felt, så nægter jeg at tro på, at Al Qaeda sidder i Basra og venter på 12 danske jægersoldater på grund af et indslag i TV-2 Nyhederne. De har givetvis andre og vigtigere ting at beskæftige sig med.
Men der er flere ting, der forekommer besynderlige. Hvorfor nævner Reimar Bo navnet på den person, som bliver holdt for nar på båndet – altså Rasmus Tantholdt, når han ikke nævner navnet på Nils Giversen, der jo var den person DR måtte stoppe samarbejdet med på grund af den formastelige lydfil? Den eneste begrundelse er vel, at man internt i DR har besluttet at man ikke nævner navnet på manden, men det kan da ikke være rigtigt? Hvilket journalistisk kriterium ligger der bag den beslutning?
Efter dette og sammenholdt med DR’s med rette kritiserede indslag fra i torsdags, hvor man bringer et båndet indslag med Jacob Winther uden hoved og hale, vil jeg mene, at DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup har skudt sig selv hårdt i foden.
15. februar 2010 kl. 08:23
Det er den slags der sker, når journalister interviewer journalister fordi de vil have en vinkel på historien der passer til deres kram.
Journalisterne burde gå tilbage til at undersøge sager ved kilden i stedet for at lave sager ud fra en journalists “objektive” bedømmelse. Vi ser det også hver gang der bliver interviewet korrespondenter i udlandet.
Det er desværre den måde TV mediet fungerer bedst på. Få en professionel til at spørge en professionel. Hvis man spørger en amatør, risikerer man at vinklen på historien smutter, og så står man med en dårlig / død historie.
15. februar 2010 kl. 09:18
Igen en udmærket artikel, der fint illustrererer manglerne ved søndagens interview med Guldbrandsen i DR1.
Men jeg synes, at du mangler at kritisere en række andre aktører nu, hvor vi taler om svigtede idealer.
Det ligger således lige for at kritisere TV2.
TV-stationen valgte i 2007 bevidst at forholde sig passivt til Per Stig Møllers påstande om, at oppositionens medlemmer havde lækket historien til pressen. Ja, man valgte ovenikøbet at sælge historien som rendyrket sensationsjournalistik på trods af, at man tydeligvis lå inde med viden om de faktiske forhold. Ak, hvad en journalist dog ikke vil medvirke til for en god historie…
Man burde også kraftigt kritisere den siddende regering, og navnlig Forsvarsministeriet, for reelt ikke at undersøge de beskyldninger, der blev rejst i dokumentarfilmen ‘Den hemmelige krig’. I stedet valgte man at underminere filmens troværdighed og sabotere enhver form for berettiget kritik. Winther blev rost af mange dengang for at have vundet en krig på spin.
Hvad mange dog glemmer er, at det i dag har vist sig, at regeringen ikke bare var bekendt med de påståede forhold, filmen omtaler, men ligefrem var betænkelig ved at samarbejde med amerikanerne. Så ak og ve, regeringens spindoktorer vandt, men offentligheden og vælgerne tabte.
Alt andet lige, så er der flere af de involverede, der burde holde endog meget lav profil. De har svigtet idealerne på det groveste…
15. februar 2010 kl. 10:28
Jeg synes DR lægger op til et revolutionerende medieforlig hvor man for første gang kan sænke licensen – det hører ingen steder hjemme at borgerne tvinges til at betale for så tendentiøs, manipulerende og sjusket journalistik.
DR bliver nød til at få rydddet op i de journalistiske kredse og på chef gangene – de har i øjeblikket samme troværdighed som TV stop.
DR er tilsyneladende ikke i stand til at hæve sig og den journalistiske fætter kusine fest og vil ikke fortsætte deres ensidige politisernede.
15. februar 2010 kl. 13:44
Glimrende indlæg med nye synsvinkler på sagen bl.a. den, at Guldbrandsen skulle have efter-fabrikeret ‘beviserne’ for lækagen.
DR’s Reimar Bo desuden mere end antydede i gårsdagens udsendelse, at Rasmus Tantholdt fra TV2 (som havde fået det omdiskuterede tip om jægersoldaternes udrejse) var blevet ‘lokket’ til at bekræfte, at det forsvarsminister Søren Gades pressechef Jakob Winther, der var manden bag lækagen.
Navnet blev ikke nævnt, men det var Guldbrandens journalistiske makker i tv-dokumentaren Den hemmelig Krig, Niels Giversen, der skulle have hjulpet Guldbrandsen med lydfilen.
Og dette rejser så et nyt spørgsmål.
Hvis det viser sig at være sandt, at Tantholdt har bekræftet oplysningen om Winters rolle, har Rasmus Tantholdt også et kæmpe problem. Det står på side 1 den Journalistiske ABC, at man aldrig røber sine kilder over for nogle eksterne – dårligt nok over for ledelsen på eget medie og heller ikke over for kollegaer.
Men de elektroniske medier – ingen kanaler nævnt ingen glemt – har gennem flere år haft alvorlige problemer med troværdigheden og det journalistiske håndværk. Dette bliver igen stillet til skue i denne sag bl.a. med DRs generaldirektør Christoffer Plummers indblanding i sagen mod nyhedschefen Haagerups ønske. Og så behøver vi ikke engang nævne Jeppe Nybroe-sagen i denne anledning.
bh
Dag Holmstad
bekræfte på omtalte lydfil, produceret af den fyrede Niels giversenJeg kom til at tænke på, da jeg så indslaget i DR Søndag
15. februar 2010 kl. 13:47
Guldbrandsens forsøger trods alt at få sandheden frem. Det er ikke kønt, men man forstår ham. Hvad jeg derimod ikke forstår er, at journalister ikke tidligere har forsøgt at komme til bunds i historien. Er man bange for Søren Gade og Jacob Winther? Politikere på Christiansborg er blevet beskyldt for at stå bag lækket, og så ved journalister, at det kommer fra ministeriet uden at bringe historien. Dybt rystende.
15. februar 2010 kl. 14:17
Det var da pokkers – man fristes jo helt til at knibe en tåre over indslaget i 21 Søndag i går.
Ikke af sentimentale grunde – men over journalisterne på DR Nyhederne, som udviser en åbenlys mangel på reflektion og sammenblanding af interesser.
Hvor i alverden er DR’s ledelse henne i dette? De har åbenlyst siddet i møder med de juridiske rådgivere og tabt hovedet undervejs.
Det skriger jo til himlen, når Reimer Bo under indslaget stiller spørgsmålet:
Har du fået kolde fødder siden, du ikke vil lægge frem, hvad der foregår?
Samme spørgsmål kunne man jo passende stille til DR Nyheder, som også er i besiddelse af lydfilen.
Dr er forlængst blevet en part i hele sagen – og man forsøger så med vold og magt at bringe den eneste anden part, som har lydfilen til at løfte sløret for indholdet. Måske i virkeligheden for at undgå et voldsomt pres for selv at tage affære.
Af DR’s egne interne etik-kompas står der som forudsætning for offentliggørelse af skjulte optagelser bl.a.:
- Det optagne materiale skal være af væsentlig offentlig interesse.
- Hensynet til den offentlige interesse skal klart overstige hensynet til de personer, der er optaget.
- De skjulte optagelser skal udgøre dokumentation, som ikke kan tilvejebringes på anden vis.
Hvilket spørgsmål har DR’s ledelse svært ved at svare ja til?
Hvor er lytternes og seernes redaktør – DR’s interne ombudsmand Jacob Mollerup – henne i denne sag? Har han ikke yderligere på hjertet?
Han udtalte sig d. 12. februar om sagen – før DR kom i besiddelse af lydfilen.
Se her: http://www.dr.dk/OmDR/Lytternes_og_seernes_redaktoer/Klummer/2010/0212131135.htm
Hvordan ser sagen således ud i dag efter tilvejebringelsen af lydfilen?
15. februar 2010 kl. 15:07
RE: Hvordan ser sagen således ud i dag efter tilvejebringelsen af lydfilen?
Tantholdt skal vel afhøres af politiet, og derefter Jacob Winther. Så kan sidstnævnte spinne på livet løs de næste 12 år, bag tremmer.
15. februar 2010 kl. 15:18
Kære Sperling
Du har mig bekendt intet som helst belæg for at hævde, at Guldbrandsen har presset Giversen til at lave en båndoptagelse med Rasmus Tantholdt. Dertil kommer, at Rasmus Tantholdt ifølge lørdagens Berlinger afviser, at det er ham, der afslører kilden til lækket på den famøse båndoptagelse. Ydermere har DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, afvist at udlevere båndoptagelsen med henvisning til, at der bliver afgivet et tydeligt løfte om kildebeskyttelse i samtalen. At sikre sig kildebeskyttelse giver kun mening, hvis man ved, at oplysningerne vil komme til en tredjeparts kendskab. Derfor er det umiddelbart svært at se, hvori de falske forudsætninger, du skriver om, består.
Så spørg dig selv, hvem det er, der er intrigemager? Guldbrandsen, der må forudsættes at have stor viden om, hvad der er foregået, eller dig selv, der spekulerer på livet løs på baggrund af medieomtale af sagen? Men det kan være, at du kan levere dokumentation for dine grove beskyldninger om Guldbrandsens mangel på arbejdsetik og moral i håndteringen af personlige relationer? Det ville i hvert fald være klædeligt, når du mener at kunne gøre dig til dommer over andres gøren og laden i sagen.
Mvh. John
15. februar 2010 kl. 15:49
Mange i Forsvaret vidste at der skulle jægersoldater til Afganistan!
Flere uger før de skulle af sted var der mange af dem som skulle med gruppen der var informeret om denne “hemmelige”
aktion!
Undertegnede overhørte en snak om emnet i et omklædningsrum efter en fodboldkamp flere uger før udrejsen!
Mon ikke den påståede læk kommer fra egne rækker ?
Stop nu det HYSTERI om denne mere end 3 år gamle sag som til forveksling ligner narkosagen mod kendisfruen hvor vi IKKE må få navnet trods mere end 80% af avislæserne er klar over hvem hun er!
15. februar 2010 kl. 16:46
Men det er først og fremmest fuldstændig utilstedeligt at den gode Giversen sidder og fabrikerer bevismateriale imod en magthaver – ikke for at bruge det journalistisk til fordel for DR, hvis udstyr og arbejdstid han bruger på det – men på at sende bevismaterialet ud til uvedkommende tredjemand. Han slipper ufattelig nemt med en fyring. I andre virksomheder var han slet ikke sluppet så let. Mage til skandaløs opførsel og illoyalitet skal man da lede længe efter.
15. februar 2010 kl. 18:36
Jeg har nu denne opfattelse, som jeg udtrykker i læserbrev i dagens Politiken:
Som fortalt af mange, herunder forsvarsministeriet selv, var lækken overordentlig alvorlig og kunne koste menneskeliv, og straffen kan være op til 12 års fængsel. På trods af denne alvor har ingen ansvarlig været villige til at undersøge eller afsløre lækken.
En ansat i DR har udvist stor civilcourage og sat sit job på spil, i en bestræbelse på at opfylde sin borgerpligt ved at give sit bidrag til opklaringen af denne forbrydelse. Vedkommende er nu blevet fyret.
Burde takken ikke i stedet være en medalje og en pris for hans dåd i sandhedens og samfundets interesse?
15. februar 2010 kl. 21:52
[...] hvad man hører på vandrørerne – ret høje løn værd. Der kom ikke særligt meget nyt frem, hvilket blandt andet skyldes en studievært, der ikke turde gå i kødet på filminstruktøren. Når man nu ved at rygterne er tykke af, at [...]
16. februar 2010 kl. 11:31
For mig at at se må de største intrigemagere i sagen, indtil den eventuelt bliver opklaret og det bliver fuldt belyst hvorfra lækken stammer, være TV2 og Jyllands-Posten, som har offentliggjort hemmeligt stemplede oplysninger, som i følge forsvaret kunne bringe danske soldaters liv i fare, og som er underlagt en paragraf i straffeloven, der kan give op til 12 års fængsel.
Det er trods alt ikke ulovligt at gøre som TV-avisen forsøger, at dokumenterer, hvor kilden til lækken findes og få sat navn(e) på.
16. februar 2010 kl. 16:54
Hr Jarl Cordua er misundelig over, at Reimer Bo er bedre til at forhandle løn, end han selv er. Ha.
16. februar 2010 kl. 21:56
Hvor er det befriende at der stadig er journalister som stiller opklarende og kritiske spørgsmål i begge retninger af en sag. Desværre er der for mange journaliste som altid vælge en fast vinkel på sagen, istedet for at være den neutrale observatør som stiller sig kritisk over for alle aspekter.
Der er for mange medier som er blevet den fjerde statsmagt, ved at mene de alene kender sandheden.
16. februar 2010 kl. 23:01
Glimerende analyse!
Jeg synes dog, at den kunne præciseres i følgende del:
“Han har ingen dokumentation for sin anklage udover den lydfil, som han efter al sandsynlighed fik fabrikeret til lejligheden under falske forudsætninger – og stort set samtidig som Ekko kommer på gaden. For så får Guldbrandsen nemlig kolde fødder på grund af Winthers trusler om injuriesag.”
I ovenstående citat fremstår det som om, at du mener, at Guldbrandsen får kolde fødder på grund af Jacob Winthers trusler om injurier, og derefter får fremstillet lydfilen den 25. januar.
Dette kan dog ikke have været tilfælde. Den person, der sætter injurieanklagen på dagsorden er Søren Espersen, da han i Jersild Live d. 28. januar opfordrer Winther til at anlægge sagen
Winther udtaler, at han vil anlægge sagen d. 29. januar
http://www.ekkofilm.dk/?id=819&allowbreak=Nej
Og dagen efter d. 30 januar udtaler Guldbrandsen, at han er i besiddelse af lydfilen
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/354655
Med andre ord har Guldbrandsen kolde fødder (læs: produceret filen) inden, at Jacob Winther truer med injuriesagen. Han har altså inden Jacobs Winthers udtalelse eller Sørens Espersens opfordring om stævnelse for injurier og senest d. 25 januar KENDT TIL, at hans udtalelse til EKKO kunne føre til en injurie-stævning.
Guldbrandsen er sandsynligvis derfor en større intrigemager end du den forestilling, som du giver udtryk for i ovenstående blog.
Bortset fra den mangel synes jeg ellers din blog er fremragende.
Hvis jeg tager fejl må du selvfølgelig meget gerne korrigere mig :-)
Mit bud er, at han må have fået vejledning herom fra Anders Nemeth (Ren spekulation fra min side. Jeg har ingen dokumentation for påstanden om at Nemeth skulle have informeret Guldbrandsen om mulige juridiske konsekvenser)
17. februar 2010 kl. 09:33
Hvorfor afventer min første kommentar stadig bedømmelse. Jeg synes ikke selv, at den er skrevet i en dårlig tone, men det kan selvfølgelig være, at du (Joachim) er uenig?
17. februar 2010 kl. 14:08
@John Nielsen:
Guldbrandsen har bedt sin ven Giversen om at lave lydoptagelsen – det ligger ret klart. Det er ikke Giversens chef der har bedt om det. Der er tale om en helt igennem uautoriseret handling fra Giversens side, som skulle bruges til at at have en trussel at give igen med, såfremt det skulle komme til en injuriesag. Derfor er der tale om en alvorlig personalesag og ikke noget der handler om journalistiske principper.
At du i øvrigt prøver at så tvivl om hvad jeg ved om denne sag, er lidt gådefuldt. Men vi kan jo snakkes ved, hvis båndet skulle blive offentliggjort.
I øvrigt ville det klæde dig at du opgav din rigtige identitet – jeg kan jo se, at der er noget galt med den mailadresse du opgiver.
@Per Meinertsen:
Du lyder som om du tror der er lavet dybdeborende journalistik og at nogen prøver at skjule noget ved ikke at offentliggøre det bånd. Læs ovenfor hvordan det er gået til. Det Giversen har gjort har intet med journalistik at gøre. Og derfor skal båndet ikke udleveres. Der er tale om en samtale, som er lavet med det formål at presse modparten. Det ville være aldeles upassende at kompromittere Tantholdt, der jo troede at han talte med en person han kunne stole på.
17. februar 2010 kl. 21:53
Sperling, jeg ved ikke, hvad der er galt med John Nielsens identitet, men manden har da nogle pointer, du ikke forholder dig til. Du hævder faktisk, at CG har presset Giversen til at fabrikere en lydfil under falske forudsætninger. Du konstaterer, at CG kompromitterer sine venner og manipulerer sine kilder. Det er da tæt på et komplet karaktermord, som du tilsyneladende ikke har andet belæg for, end hvad du mener at have læst dig frem til i medierne. Når du kritiserer Guldbrandsen så voldsomt, burde du kunne præstere noget mere nagelfast end dine spekulationer. Ellers sidder man tilbage med et indtryk af dig som intrigemager.
17. februar 2010 kl. 23:02
@Joachim Sperling:
Jeg er ligeglad med, om det Giversen har gjort har noget med journalistik at gøre.
Der er tale om en samtale som er lavet med det formål, ikke at presse modparten som du skriver, men for at få sandheden på bordet.
18. februar 2010 kl. 09:28
@Jan:
Jeg kan naturligvis ikke skrive som jeg gør, hvis ikke jeg kunne orientere mig andre steder end i medierne. Du må jo afgøre med dig selv, om du vil fæstne lid til hvad jeg skriver. Men jeg kan fortælle dig, at samtalen på båndet er mellem Giversen og Rasmus Tantholdt. Så kan du jo selv tænke videre over hvad de taler om.
Du har ret i, at jeg ikke har belæg for at skrive at Giversen blev presset til at udføre sit stunt. Men jeg ved positivt at Giversen og Guldbrandsen er venner og nære samarbejdspartnere. De arbejdede jo sammen om ”Den hemmelige Krig”. Så tænker jeg: Guldbrandsen er presset pga truslen om injurier. Derfor har han bedt sin ven Giversen om at fremskaffe dokumentationen.
Guldbrandsen må da vide, at han bringer sin ven i helt umulig situation ved at bede om sådan en tjeneste. Resultatet var jo en dybt alvorlig personalesag. Så selvom Giversen har gjort det helt på eget initiativ er det uacceptabelt af Guldbrandsen, at han sætter DR og en nær ven på den anden ende. Jeg fatter simpelthen ikke hvad Guldbrandsen tænker på.
Hvis sandheden om denne sag skal frem, så skal man ikke bede om at få udleveret et bånd, der er blevet til under så absurde omstændigheder. Nej – man skal bede Rasmus Tantholdt om at vidne i retten. For det er jo ham, der åbenbart ligger inde med en særdeles kritisk viden.
@Per:
Få sandheden på bordet skriver du. Skal man videregive indholdet af private samtaler for at få sandheden på bordet, og derved ligge under for Guldbrandsens manipulation? Hvad med at få de involverede til at fremlægge deres viden i en retssag?
Et alternativ er, at vi lader denne sag hvile og så lader den være en lærestreg for alle involverede – inklusive ledelserne hos DR og TV-2. Journalister skal lære at omgås deres kilder med større forsigtighed – dvs. undlade at fortælle om deres viden til kollegaer. Man skal kunne se forskel på journalister og kilder. Og journalister skal i højere grad turde passe deres arbejde, selvom der er kollegaer involveret.
18. februar 2010 kl. 13:07
@Joachim:
Selvfølgelig skal man videregive indholdet af private samtaler, hvis det handler om at opklare alvorlige forbrydelser. Dette er fx hvad politiet altid beder borgere om, såfremt de måtte kende noget til en sag.
Derudover mener jeg ikke, Guldbrandsen manipulerer noget som helst i denne sag. Det er der til gengæld rigtig mange andre som gør.
Det med at få de involverede til at fremlægge deres viden i en retssag lyder som en rigtig god idé.
18. februar 2010 kl. 17:23
@Sperling
Jeg fæster sådan set lid til det, du skriver, men at samtalen er mellem Giversen og en TV 2-journalist, er allerede kendt stof, og emnet giver sig selv (da det – angiveligt – underbygger CG anklage imod Winther), så jeg forstår ikke, hvor du vil hen med den repetition af ‘fakta’. Jeg mener under alle omstændigheder ikke, at det ændrer på, at du gør det samme, som du harcelerer over, at CG gør – nemlig laver et karaktermord uden at fremlægge dokumentationen.
Jeg forstår heller ikke helt, hvordan CG skulle kunne forudse, at Giversen ender i en personalesag. Giversen kunne uden problemer have båndet samtalen og tage den med hjem i tasken. Kun hvis CG samtidig har bedt Giversen om at sørge for, at DR bruger optagelsen redaktionelt, kan CG være skyld i, at Giversen bliver fyret.
Men som du selv skriver så “…fatter [du] simpelthen ikke, hvad Guldbrandsen tænker på”, og det opsummerer vel egentlig ganske godt situationen: Du giver ham kniven uden at kende hans eksakte gerninger og motiver (uden at dokumentere det).
P.S: Ifølge Berlingdke Tidende i lørdags afviser Rasmus Tantholdt, at det er ham, der afslører kilden til lækken på båndoptagelsen. Men her ligger du muligvis/åbenbart inde med viden, der gendriver den udlægning.
19. februar 2010 kl. 00:12
@Jan:
Hvis du er enig i, at den anden person på båndet er Tantholdt, så er vi et stykke vej. For kan du ikke se det problematiske i, at Giversen på egen hånd ringer til sin ven Tantholdt og udæsker ham noget information, som han bestemt ikke havde til hensigt at dele med resten af befolkningen? Det er i mine øjne en forkastelig adfærd.
Så jeg kan ikke se hvorfor offentligheden har krav på at høre det bånd. Hvad skulle begrundelsen være? At Guldbrandsen siger at det er interessant? Så hellere stille hele banden op foran en dommer så de kan fortælle hvad de ved under vidneansvar. Det ved man hvad er. Det andet er bare sniksnak, som der kører så meget af i journalistkredse – nu også på bånd.
Nu ved vi så også positivt, at Giversen laver optagelsen og forsøger at sælge den ind som en historie til sin chef. Da det så ikke lykkes vælger Giversen at sende båndet videre til Guldbrandsen, der så kan gå ud med sin beskyldning mod Winther via sin advokat. Det giver den fornødne larm i offentligheden af den simple årsag, at Guldbrandsens navn har så meget karma, at han kan formå at sætte både politikere og presse på den anden ende.
Men du må ikke bilde mig ind, at Giversen opererer på egen hånd. Der er jo et datosammenfald mellem at Ekko kommer på gaden og så optagelsen af båndet, der gør det usandsynligt at Guldbrandsen og Giversen ikke har snakket sammen om denne sag. Her kan jeg ikke bevise noget – men indicierne vejer tungt.
Derfor mener jeg, at Guldbrandsen har medvirket til, at Giversen er blevet fyret. For det var jo ikke svært for Giversens chef at regne ud hvor båndet kom fra, da han jo tidligere havde forsøgt at sælge det ind som en historie.
Det med at Tantholdt benægter at han skulle være på båndet ville jeg nok også gøre, hvis jeg var ham. Men det gør næppe hans situation lettere hos ledelsen hos TV-2, der udmærket er klar over, at Tantholdt har et problem med snakketøjet.
Nogle mennesker vælger at støtte Guldbrandsen i denne sag, fordi de tror de kan ramme regeringen. Det kan de helt sikkert også, for jeg er ikke i tvivl om, at der eksisterer en eller anden form for råddenskab i Forsvarsministeriet, der ikke vil gå væk før der for alvor bliver luget ud. Men den råddenskab har tilsyneladende også bredt sig til visse journalister.