I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer. Hvem er de, hvordan arbejder de, og hvad er deres vigtigste beslutning?

Sådan en bog havde været utænkelig for bare 5 år siden, men interessen for topcheferne er støt voksende, og nu forekommer det helt naturligt, at vi nu kan slå op i Niels Lundes bog og finde ud af hvem der egentlig bestemmer i Danmark.

Mange tror jo, at det er politikerne, og der bliver i øjeblikket ofret helt utrolig meget opmærksomhed på hvem der nu vinder det kommende valg. Bevares politikere har da også mulighed for at påvirke mange ting, men det er nu alligevel i småtingsafdelingen i forhold til hvad erhvervsledere beskæftiger sig med. Af statens budget, der er på 606 mia. kr. er det kun en meget lille del politikerne reelt kan slås om. Langt hovedparten af udgifterne ligger fast til brug for overførselsindkomster, driftsudgifter mv.

Til sammenligning har A.P. Møller Mærsk netop skabt et overskud på 30 mia. kr., som virksomheden nu skal finde ud af hvad man vil bruge til. Skal man investere pengene i containerskibe, eller betale dem tilbage til aktionærerne. Heldigvis valgte Mærsk det første, og det er en langt vigtigere beslutning end alle rød bloks planer om at sætte gang i væksten. Politikere kan slet ikke sætte gang i væksten, i hvert fald ikke i holdbar vækst.

Men det kan de 100 portrætterede erhvervsledere. Eller rettere de fleste af dem. For selvom jeg mener bogen er fantastisk god, så undrer jeg mig lidt over nogle af bogens valg. Listen over de 100 erhvervsledere er nemlig også en rangordning af deres vigtighed, og her har Niels Lunde valgt at holde fast i Mærsk McKinney Møller som Danmarks vigtigste erhvervsleder. Nummer 2 skulle være Niels Due Jensen fra Grundfos, og nummer 3 Legos Kjeld Kirk Kristiansen. Altså tre personer, der godt nok ejer tre af Danmarsk vigtigste virksomheder, men som også er langt væk fra rampelyset i forhold til andre erhvervsledere. For at være helt ærlig så tror jeg faktisk, at de tre’s indflydelse er stærkt begrænset.

Først på fjerdepladsen kommer en aktiv erhvervsleder – Lars Rohde. Han sidder i spidsen for Danmarks suverænt største pengetank ATP, og ingen tvivl om, at han forekommer rigtigt placeret, selvom mange andre erhvervsledere næppe regner ham i den kategori.

Først på ottendepladsen finder vi den erhvervsleder, der står i spidsen for Danmarks mest værdifulde virksomhed Novo Nordisk – nemlig Lars Rebien Sørensen. Han er placeret efter Jørgen Buhl Rasmussen fra Carlsberg, og det er igen noget jeg ikke helt forstår, for Carlsberg er både mindre, og tjener klart færre penge end Novo Nordisk. I mine øjne burde Lars Rebien havde været i top tre sammen med Niels Smedegaard og Christian Clausen, men det er naturligvis en helt subjektiv vurdering.

Niels Lunde har valgt at placere organisationslederne tilsidst i bogen. Det er folk som Karsten Dybvad, Jens Klarskov og Jørgen Horwitz fra Finansrådet. Den placering havde Hans Skov Christensen næppe fået, hvis han stadig var i spidsen for DI, men hans tid var alligevel også forpasset. Placeringen afspejler nemlig, at virksomhederslederne selv vil tegne deres synspunkter, og at organisationsfolk derfor fremover må vænne sig til en mere tilbagetrukket rolle.

Niels Lunde har ikke bare siddet bag sit skrivebord og indsamlet information. Han har talt med erhvervslederne, og har også gjort sig umage med at samle deres gode råd om ledelse i en tematisk oversigt. Bogen vil derfor være ren guf for business.dk’s læsere.

Køb bogen 100 topchefer her:

http://www.saxo.com/dk/item/niels-lunde-lundes-ledelsesbarometer-indbundet.aspx

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Frederik Gregersen

    Virkelig spændende læsning, og god vinkling at få skabt klarhed omkring hvem der egentlig er magthavende i det danske samfund, det er noget medierne i alt for høj grad ikke lægger nok mærke til, eller der bare ikke sælger i lige så høj grad som historier om politikere.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites