Bemærkelsesværdig forside i Børsen om Danske Bank

Børsens forsidehistorie onsdag er dramatisk. Et stort billede af bankdirektør Tonny Thierry Andersen parret med udsagnet om at småbankerne må sejle deres egen sø.

Bankpakke IV lægger som bekendt op til at bankerne skal konsolideres, og det sker normalt ved at store banker overtager de mindre. Konsolidering vil gavne Danmarks finansielle omdømme i udlandet, som i øjeblikket er vingeskudt på grund af Roskilde Bank, Amagerbanken og den øvrige perlerække af spektakulære bankkrak.

I følge formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse, er der kun plads til 15 banker i Danmark, og hvis det skal tages for pålydende er det vanskeligt Dansk Bank at komme uden om Danske Bank.

Problemet for banken er imidlertid at det langt fra altid er rentabelt at overtage en anden bank. Dels kan det jo være, at Danske Bank i forvejen har en filial tæt på. Og derudover skræmmer sporerne fra tidligere bankfusioner. Hvad gemmer der sig i bankernes bøger? Selvom bankpakke IV har en medgiftsordning, der kompenserer for dårlige kreditter, kan der være risici.

Børsens vinkel på historien kan umuligt passe Danske Bank særlig godt. Det kan ikke have været Tonny Thierrys intention at tage afstand fra Bankpakke IV og på den måde fremstå som en solokører, der lader hånt om det omkringliggende samfund. Navnlig ikke når der arbejdes på et regeirngsgrundlag, hvor forskellige stramninger af skatteskruen for banker er i spil.

Omvendt er det helt klart legitimt af banken at takke nej til at blive endnu større. For det skal der jo være klare forretningsmæssige grunde til at vokse når man allerede har en markedsandel på 30. Og hvis ikke de er tilstede, så vil Danske Bank jo skyde sig selv hårdt i foden, for bankens primære opgave lige nu er jo, at blive sund og rask. Men den vinkel kommer ikke rigtigt frem i interviewet.

I Børsens artikel nævnes også, at Danske Bank fornylig har fået nej til at betale sit hybridlån tilbage før tid, hvilket koster banken en betydelig renteudgift, da man jo i mellemtiden har konsolideret sin balance ved at udstede aktier. Dermed kunne læseren få den tanke, at banken på den måde ønsker at sige tak for sidst til regeringen, for hele spillet om den danske banksektor er jo i høj grad blevet politiseret af bankpakkerne. Men det ville være usædvanligt klodset, og alene derfor kan jeg ikke tro, at Danske Banks udmelding om at de mindre banker kan sejle deres egen sø var tilsigtet.

Så hvordan opstår forsidehistorien så? Det tror jeg den gør fordi Børsen har sorteret godt og grundigt i Tonny Thierrys udtalelser og netop fundet den vinkel, der passer ind i mediebilledet. De har ganske enkelt taget fusen på Tonny Thierry.

Det var for fristende, for nyhedskriterierne er klare:

Aktualitet: Banker er i vælten på grund af finanskrisen

Sensation: Småbankerne kan sejle deres egen sø. Danske Bank er ligeglad

Konflikt: En Venstrepolitiker er forundret på banken, fordi Peter Straarup er formand for Finansrådet, der har indgået aftalen om Bankpakke IV

Væsentlighed: Det har stor betydning for bankpakken, hvordan landets største bank tager i mod Bankpakke IV

Børsen har fået en god historie, men fremover vil Tonny Thierry sikkert tænke sig ekstra grundigt om inden han siger ja til et interview.

2 responses to “Bemærkelsesværdig forside i Børsen om Danske Bank

  1. Du har opdaget, at journalister vinkler deres historier?…Mageløst, ganske enkelt mageløst.

    Har du viden om, at han har sagt alt det, du sidder og gætter på, eller – gætter du bare?

  2. Jeg er enig i vurderingen, at der foregår ét eller andet meget kritisk omkring Danske Bank p.t.

    Alene den omstændighed, at vi har en invers rentestruktur. Dvs. renten på korte udlån overstiger renten på længere udlån.
    Da Danske Bank er så stor, kan det ikke undgå at have noget med dem at gøre.

    Du har også ret i at indførelsen af Bankpakke IV – midt under en valgkamp – der ellers var renset for snak om banker. Og hvorfor så det?
    Her skal vi lige hefte os ved, at 3 kvartal ikke har haft sit bankkrak endnu.

    Der er nok tale om, at adskille de to bankproblemer fra hinanden:

    Solvensen – dvs. egenkapital i forhold til udlån – som er ganske utilstrækkelig i småbankerne. De steder man har fået indblik – f.eks. i de kvartalsvise bankkrak – er egenkapitalen forsvundet mere end én gang.
    Samlet set er indlånet i småbankerne kun 6% større end udlånet – ok en forringelse ifht 2009; men der er nogle grimme karle blandt gruppe 3 og 4 bankerne, der trækker gennemsnittet op.

    Likviditeten – dvs. indlånet ifht indlånet – som er det umiddelbare problem i de store banker. Det betyder så ikke at soliditeten ikke også er et problem – for det er den.
    Man skal ikke tillægge fald i nedskrivningerne nogen videre betydning – fordi nedskrivningerne er en “overskudsregulator”.

    Der kommer et meget kritisk tidspunkt ved udgangen af året, når flexobligationerne skal refinansieres – det er der sådan set ikke noget nyt i; det nye består i, at en krise indtræder ved udgangen af hvert kvartal.
    Baggrunden er, at investorerne ikke vil eje flexobligationerne og flexrenten IKKE MÅ stige, for så skubber den flexlånerne fra at være insolvente over i OGSÅ at være illikvide.
    Det betyder at bankerne selv må købe deres egne realkreditobligationer – banker uden realkredit køber statsobligationer.

    Om Danske Bank kan overleve refinansieringen til december er et lidt akademisk spørgsmål al den stund, at man først skal overleve ultimo september.
    Ultimo juni var med det sorte af neglene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *