Konkurrenceevnepakke for dummies

Af Joachim Sperling 0

Regeringen fremlægger nu en konkurrenceevnepakke, som nogen gerne ville have kaldt en jobpakke. Men navnet kommer ikke ud af ingenting. Vi kan godt få flere jobs ud af at klippe hinanden, men det vil ikke ændre på de strukturelle problemer, som i øjeblikket betyder, at navnlig jobs med få kvalifikationskrav forsvinder ud af Danmark med stor hast.

Fakta er, at der ikke opstår varige jobs i økonomien med mindre, der kommer gang i væksten i Europa. Derfor handler om at gøre sig klar, så Danmark har det bedst mulige udgangspunkt for at tage del i væksten – når den engang kommer. Og måske kan man i samme moment sætte en prop i udflytningen af arbejdspladser ved at gøre det mere interessant at investere i Danmark i forhold til andre lande.

Hvis konkurrenceevnepakken ikke skal være mere eller mindre virkningsløs, skal den mindst være på 10 mia. kr. Og meget mere kan regeringen heller ikke diske op med. Man har højt og helligt forpligtet sig til at leve op til EU’s budgetkrav, og desuden skal udlandet have tillid til, at der ikke spilles fandango med statsbudgettet. Det forsøger mange centrumvenstredebattører med Politikens Kristian Madsen og Lars Trier Mogensen i spidsen ellers at presse regeringen til i tide og utide, men den ligger åbenbart ikke under for de to luftballoner fra Rådhuspladsen. Det skal den have stor ros for.

Kontanthjælpsreform og SU-reformen vil tilsammen give 3 mia. kr. Men der skal mere til, og derfor må man se på hvor der ellers kan skæres i de offentlige budgetter. I øjeblikket tilsiger den såkaldte 2020-plan en vækst i de offentlige finanser på 0,8%, og det kan justeres lidt ned – selvom det vil skabe det som man i SF i gamle dage ville have kaldt en “velfærdsmassakre”.

Det offentlige konsum ligger på 5-600 mia. kr., så for hver 0,2 procentpoint man kan skrue på 2020-målsætningen, kan der spares en mia. kr. Det er vel at mærke det første år. Kan man fastholde besparelsen i de kommende år vil det tælle dobbelt på grund af rentes rente problematikken. Men det er en svær øvelse. Den stigende ældrebyrde vil i sig selv sætte de offentlige finanser under pres, og derfor vil en opbremsning i 2013 og 2014 på 0,2 procentpoint være et særdeles optimistisk scenarie – navnlig for en “rød” regering, hvis vælgere havde forventet noget ganske andet.

Men summasummarum – lad os gå ud fra at regeringen vil kunne skaffe 2 mia. kr. i 2013 og det dobbelte i 2014 ved at sænke væksten i det offentlige forbrug.

Det andet muligt element i planen er den lidt oversete “Landsbyggefond”. Her ligger en pengetank, som landets almennyttige boligforeninger mener at have råderet over, men som reelt er penge, som Bjarne Corydon kan forgribe sig på, hvis han eksempelvis gerne vil sætte gang i byggeriet. Og det kan han nemt blive tvunget til af realpolitiske årsager. Fordelen ved Landsbyggefonden er, at dens penge ikke tæller med i det offentlige forbrug, og derfor får den pludselig afgørende betydning, fordi regeringen er i pengenød. Det er imidlertid uklart hvad der kan hives ud af fonden – den er allerede blevet lænset af den forrige regering.

Så selvom finansieringsgrundlaget i øjeblikket virker lidt uklart, må man gå ud fra, at regeringen kommer med noget der ligner en pakke til 10 mia. kr.

Disse penge vil falde i tre klumper:

• Afgiftslettelser og momsreduktioner
• Selskabsskattelettelser
• Offentlige investeringer og bolig-jobordninger

Afgiftslettelserne skal gå til at sænke afgifter på øl og sodavand for at imødegå grænsehandel, men det er også nødvendigt at sænke energi- og miljørelaterede afgifter. NOx-afgiften står helt sikkert for tur, for selv ikke den grønne tænketank Concito kan se formålet med den, men det er også nødvendigt at sænke el-priserne, som på det seneste er gået fuldstændig amok. Om disse lettelser kommer er endnu et åbent spørgsmål, for navnlig SF må formodes at have svært ved at gøre industrien mere “sort”.

Selskabsskatterne er et andet område som regeringen har indset vil være fornuftigt at se på, selvom SF også her må have dybe panderynker. De høje selskabsskatter er en medvirkende årsag til det at vi har et investeringsgab på over 50 mia. kr. i industrien, og hvis dette hul skal lukkes er det nødvendigt at sænke den. Det har man allerede gjort i Sverige, og Danmark skiller sig efterhånden ud, hvilket gør, at udenlandske investeringer viger uden om Danmark.

Samtidig er de seneste års nedsættelser af selskabsskatten finansieret ved at brede skattebasen ud, og beregninger viser, at selskabsskattelettelser udover at kunne fastholde lønniveauet også vil kunne skabe jobs af langt mere varig karakter end bolig-jobordninger og offentlige investeringer. Det skyldes, at selskabsskatter vil få investeringskvoten i vejret, og det nødvendigt, for den er historisk lav i øjeblikket. Men som det allerede fremgår vil banker og Nordsøolieselskaber blive holdt fri af skattelettelserne. Dermed kan regeringen bedre holde til at gennemføre lettelserne, fordi “storkapitalen” får en lang næse.

Som et sidste led i pakken forlyder det også at der kommer offentlige investeringer, reduktioner af hotel- og restaurationsmoms og en bolig-job-ordning. Det er tiltag, der skaber jobs på den helt korte bane, og det er regeringen tvunget til af realpolitiske årsager. Men den langsigtede virkning er tvivlsom.

For erhvervslivet vil pakken være et rigtigt skridt på vejen, men regeringen vil rive sig på roserne, for baglandet og EL vil få svært ved at kapere indholdet. Pakken skal vise at regeringen har initiativet og modet til at gøre det rigtige, og det er en pædagogisk opgave, som den hidtil har haft svært ved. Derfor er det et kæmpesats.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info