DR’s programetik og selvmord for åben skærm

At DR viste et selvmord for åben skærm var ikke noget, der passede DR’s programproduktionsdirektør Mette Bock. Programplanlægning er ganske vist ikke hendes ansvarsområde, men hun er formand for noget DR kalder Programetikudvalget, som skal fastlægge de overordnede etiske retningslinjer for programplanlægningen, og fra den position mente hun sig berettiget til at redigere i programmet. Hendes forslag var, at man skulle klippe den afgørende scene ud, hvor Craig Ewert dør ud fra den betragtning, at “døden er en privat sag”. Men den opfattelse stod hun alene med i DR’s direktion.

Det fik Mette Bock til at gå af som formand for det programetiske udvalg. Højest usædvanligt, for derved manifesterer Mette Bock sit synspunkt så det vækker opsigt i hele Mediedanmark.

Jeg synes det er en mærkværdig og umoden reaktion. Man kan altid diskutere om programmet skulle være sendt, men debatten om aktiv dødshjælp er relevant, fordi den rejser spørgsmålet om hvorvidt samfundet skal bidrage til, at dødssyge mennesker kan få lov til at bestemme om de skal leve eller dø. Det er en diskussion vi har haft i flere år herhjemme, og så er det vel iorden at vise hvad det drejer sig om, navnlig når det gøres så sobert som tilfældet var her. Det var efter min opfattelse en meget vedkommende udsendelse.

Men hvad kan være baggrunden for Mette Bocks reaktion? Det har aldrig været nogen hemmelighed at hun er religiøs, og det er overhovedet ikke noget problem, sålænge det ikke påvirker den professionelle dømmekraft. Men i dette tilfælde kunne det se ud som at hun lader private overvejelser spille ind i hendes beslutninger, for hvad skal man ellers tro, når hun i øvrigt ikke ønsker at uddybe baggrunden for hendes reaktion over for offentligheden? Det kunne ellers være på sin plads, da hun jo er chef på en af landets vigtigste kulturinstitutioner betalt af offentlige licensmidler.

Mette Bock kan sagtens overleve denne episode, selvom den giver ridser i lakken og vidner om svigtende dømmekraft. For selvom debatten om aktiv dødshjælp er følelsesladet, rammer den ikke ned i den verserende værdidebat, og ergo går der heller ikke politik i sagen. Ingen har interesse i at gøre mere ud af det.

Den principielle overvejelse er derfor hvad vi skal med DR’s Programetiske Udvalg. I forvejen har DR “lytternes og seernes redaktør” og derfor virker udvalget inderligt overflødigt. Det var vel også det Mette Bock konkluderede, da ledelsen valgte at overhøre hendes anbefaling.

10 responses to “DR’s programetik og selvmord for åben skærm

  1. Der kan let føres et forsvar for, at Mette Bocks reaktion ikke er privat. Udsendelsen om assisteret selvmord kommer til at virke som en helt urimelig propaganda for aktiv dødshjælp, fordi den på et dybt følelsesmæssigt plan kun trækker den ene side af argumenterne i debatten om aktiv dødshjælp frem, uden at der stilles et modstykke op, der på et lige så følelsesmæssigt dybt plan støtter de mange argumenter imod aktiv dødshjælp. Det er følelsesporno i DR prime time, forførelse af ubefæstede sjæle, herunder mange stor børn og ganske unge mennesker, og det er et brud på DRs alsidighedsforpligtelse.
    Hvis noget er umodent, er det i øvrigt Sperlings opfattelse af, hvad en religiøs holdning måtte indebære. Han røber, at han er ignorant på feltet. I Danmark er der fremtrædende teologer , der advokerer for aktiv dødshjælp (efter den hollandske model), så en religiøs holdning gør ikke bestemte svar på dette spørgsmål forudsigelige.

    Ole Jensen

  2. Til Ole Jensen

    Jeg synes sjovt nok også, at DR generelt er meget på kant med alsidigheden, men blot i modsatte retning. DR har en massiv dækning af kristne holdninger og begivenheder, der er helt ude af proportion med, hvad kristendom fylder i samfundet generelt. Religiøse udsagn får i vidt omfang lov til at stå fuldstændigt uimodsagt. At enkelte emner kan behandles uden at arbitrære standpunkter fra absolutte mindretal i befolkningen skal inddrages er rent ud sagt en lise.
    Hvad angår Mette Bock, så ligger hendes manglende evne til at indgå i denne professionelle sammenhæng særligt længe vist meget godt i tråd med hendes karriereforløb i øvrigt, så jeg tror faktisk ikke, at forklaringen skal findes i religionen, men snarere psykologien.

  3. Jeg syntes det er vigtigt at der kommer en debat om dette vigtige emne og DR skulle have tak for vise udsendelsen, så der kom gang i debatten.

    Politikerne og etiskråd skal RÅBES op, da de ikke kan sidde men den holdning de gør, det er jo hverdag med aktiv dødshjælp i danmark, man kalder det jo bare noget andet (et eller andet som jeg ikke kan huske og smertestillende). Lad sunheds sektoren indberette når det sker anonyment (lige som fejl i luftfarten) så har vi da i det mindste et grundlag at diskutere udfra istedet for flyvske idealer, men uden real indhold.

  4. At nogen kan forarges over denne, efter min mening, 100% sobre udsendelse af et umådeligt smukt og værdigt dødsforløb, står fuldstændig hen i det uforklarlige for mig.

    Det må være de samme hellige kynikere, der på hospitalernes dødsgange dikterer døende at skulle lide alle Helvedes pinsler og kvaler under dødsakten, idet staklerne ellers kan blive afhængige af smertestillende mediciner!!!

    Her så vi da en mulighed for at slippe ud af en uhyggelig dødskamp på en rolig og værdig vis. En mulighed som ingen djævel her på jord, inklusive de hellige, har nogen som helst jordisk ret til at fratage mig, der iøvrigt har frasagt mig al elendig overtro, og andre, uanset hvor mange råd og nævn disse hellige typer har møvet sig ind i.

    Med hvilken ret kan disse hellige mennesker tillade sig at sætte sig over f.eks. mit ønske om at komme herfra på en lempelig måde, når den tid kommer?

    Jo ældre jeg bliver, jo mere skræmmes jeg seriøst ved tanken om at komme i kløerne på en af disse uhyggelige hellige, der på de sidste dage påbyder mig at skulle forlade denne verden i smeter og skrig og i tilgift måske skal belemres med prælater og tåbeligt vås!
    (Jeg ser scener fra Inkvisitionen for mig!)

    I værste fald kan det betyde, at man selv må tage affære i tide og måske for tidligt, og hvor smart er det så lige?

    Heldigvis har jeg set at pragmatikere indenfor sundhedssektoren kan agere humant, men kan man være sikker på at komme i fornuftig og kærlig omsorg hos disse ordentlige mennesker?

    Folk må for min skyld være hellige osv med alverdens gammel overtro/religion af det ene eller andet sære tilsnit, men de skal bare slet ikke belemre mig med deres elendige overtro og påføre mig lidelse og elendighed pga af deres vanvid.

    Det var meget fint af DR at bringe denne fine udsendelse. Jeg havde på forhånd hørt og læst, at udsendelsen havde vakt stort postyr, og havde forventet noget fuldstændigt grotesk.
    Da udsendelsen var slut sad jeg med stor undren og spekulerede over, hvad det dog var, der havde bragt sindene i et sådant oprør.
    Min konklusion blev, at jeg blev endnu mere overbevist om det rigtige i at jeg har meldt mig helt ud af de helliges forening.

    Rigtig mange tak til DR.

  5. Jeg er 100% areligiøs – hverken døbt eller konfirmeret. Jeg kan bekræfte at Mette Bocks reaktion ikke nødvendigvis er religiøst begrundet. Jeg ville forhåbentlig have gjort det samme.

    DR har underlagt sig samme sensationsliderlige seertalsjagt som alle mulige andre medier. Derfor er det på sin plads at markere kraftigt. Det har jeg stor respekt og beundring for.
    At Joachim Sperling selv er så indfedtet i mediernes pengeliderlige manipulationscirkus, at han delvis mister sin dømmekraft, giver ham lidt ridser i lakken – men ikke noget han ikke kan overleve. Til gengæld tror jeg at DRs ledelse skal se sig lidt i spejlet – hvis de bekymrer sig om deres langsigtede eftermæle.

    Modenhed er ikke altid ensbetydende med at man smiler og lader være med at handle. Der er noget der hedder personlig integritet.

    At vise dødsøjeblikket i tv KAN selvfølgelig være rigtigt og finfølende, men mon ikke der er nogen som har “mærket hensigten” og fundet den kvalmende?
    Jeg tror DR skulle genføde sig selv som en etisk institution, så der ikke kunne være tvivl om seriøsiteten.

  6. Jeg har selv haft den tætteste kontakt med nære venner og familiemedlemmer, der er blvet “hjulpet herfra” – via en ekstra stor sprøjte beroligende medicin, for “officielt” har vi jo ikke aktiv dødshjælp her i landet, men uofficielt HAR vi! Og grunden til, at det ikke må siges højt, er selvfølgelig, at der er patienter, som er bange for at det vil blive misbrugt, så man bare bliver “aflivet”, hvis der lige er brug for ens sengeplads. Sådan må det naturligvis ALDRIG blive – men at man hjælper et lidende menneske til en værdig død, når der ikke er nogen anden udvej, og vel at mærke når patienten SELV ønsker dette, det kan jeg med min bedste vilje ikke se noget forkert i. At se et elsket dyr blive aflivet – hvad jeg efterhånden har oplevet rigtig mange gange – er en så blid og fredfyldt oplevelse, at jeg kun kan ønske, at jeg selv får lov at få fred på en tilsvarende måde, når – eller hvis – engang det bliver min tur. Er vi ikke civiliserede nok til at kunne administrere en human bortgang, ikke kun for vores dyr, men også for vores nærmeste – stadigvæk vel at mærke, når de SELV har ytret udtrykkeligt ønske om det? – Dog forstår jeg ikke, at denne patient absolut skulle drikke noget, der helt tydeligt smagte aldeles afskyeligt – ledsaget af ordene: “Hvis du drikker det her, dør du!” Kunne man ikke lige så godt have givet ham en sprøjte – efter at have fået hans helt klare accept af, at det var netop, hvad ønskede? Man kunne jo eventuelt have instrueret ham i at sprøjte sig selv, så personalet blev helt fritaget for at blive betragtet som “mordere”, og i hvert fald kunne han være sluppet for at opleve det sidste i sit liv som en ulækker mundfuld rædsel, som han dårligt kunne holde i sig – DET var SYND!

  7. det er kedeligt at DR aldrig vil indrømme aat Dr sender noget grusomt HØ-HØ ja.det gerne genudsendelser på gen—-. uha uha

  8. …. Og oven i købet affærdiger Mette Bock en sober og debatskabende dokumentar med en sær henvisning til dødsøjeblikkets privathed. MB vægter ikke journalistiske kriterier højere, end sine egne – private – præferencer.

    Skulle man følge hendes logik, ville alle mulige tabuer skulle (gen)indføres. Fra billeder af Profetens skæg til billeder af homoseksuelle, der kysser. À propos:Det italienske modsvar til DR, RAI var for nylig ude med saksen og bortcensurerede kys og sex mellem mænd i “Brokeback Mountain”.

    Problemer ved at bureaukrater vil klippe i dokumentarer og film, dvs. andre menneskers værker, er legio. Men først og fremmest er det en formynderisk tilgang, der passer sig for totalitære stater. Ikke for en public service kanal i en moderne stat.

    Man kommer ikke udenom spørgsmålet: Hvorfor blev Mette Bock overhovedet ansat i DR fra starten? Hvad er det, der særligt har kvalificeret hende til stillingen som programproduktionsdirektør. Det er jo ikke fordi hun har udrettet mirakler i medieverdenen hidtil.

  9. For en som mig, der (meget hurtigt) zapper forbi DRs programmer mange gange hver aften i håb om, at en af de mange kanaler dog viser et eller andet, som har en vis relevans eller kvalitet, har det meget længe undret mig, hvordan en public service kanal som DR med tvangsindlagte licensbetalere kan få lov til år efter år at sende programmer, som for hovedpartens vedkommende er talentløs og ligegyldig underholdning eller tåbelige quiz- programmer, der mest ligner en mulighed for såkaldte kendisser at profilere sige. Den type programmer har Mette Bock ingen problemer med. Men når der skal vises et program (jeg så det ikke selv), som jeg er ret sikker på, har dyb relevans for en hel del mennesker i nogle af livets vanskeligste situationer, begynder damen at himle op om, at det ikke er en opgave for en public service kanal.
    Mette Bocks private anskuelser er åbenbart så specielle og ude at trit med virkeligheden, at jeg ikke fatter, at man lade hende have indflydelse på programmerne. I lyset af hendes holdninger fra hendes ikke uproblematiske tid på JydskeVestkysten kan man kun undre sig over hendes ansættelse på DR. Men den er åbenbart en reminiscens fra dengang det alene var partibogen, der afgjorde den slags. Det var helt befriende at se generaldirektøren, som man ellers ikke hører meget til, træde i karakter i sagen.

  10. Wow! I have to say, your blog site has to be one of the best composed blogs i’ve viewed inside the quite lengthy time.Whatever would not share with possess the capacity to produce posts which may be as intriguing| as yours. I think I will have to maintain studying yours and pray that some day I am in a position to publish working with a subject with all the expertise as you have! Bravo!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *