Er statsministerens løn fair? Er Eldrups?

Helle Thornings fejlslagne forsøg på at diktere lønnen i den private sektor, gør det oplagt at se på hvilken politik staten selv har hvad angår løn til topchefer. En hurtig gennemgang viser, at der ikke er styr på det offentliges lønpolitik, og at rapporteringen er mangelfuld og usystematisk.

Lad os se på nogle udvalgte lønninger, som fremgår af årsrapporter mv. Som det fremgår, er der ingen konsistens, hverken hvad angår niveau eller principper for hvem der offentliggør løn og hvem der ikke gør. (Det offentliges rapportering er, på trods af forbedringer i de senere år, generelt på et meget ringe niveau i forhold til de krav offentlige myndigheder selv stiller til private virksomheder i selskabslovgivning mv.)

Som det fremgår kommer Statsminister Anders Fogh Rasmussen med sine 1,2 millioner kroner ikke med på listen.

Den uofficielle top 10 over lønninger i den offentlige sektor

  1. DSB: Søren Eriksen: 5,2 millioner kroner (heraf 2,1 millioner i bonus)
  2. Dong Energy, Anders Eldrup: 4,6 millioner heraf 600.000 i bonus (statsligt aktieselskab)
  3. TV2 Merete Eldrup: 4 millioner kroner (statsligt aktieselskab)
  4. PostDanmark, Helge Israelsen 3,4 millioner kroner (delvist privatiseret)
  5. Nationalbanken, Niels Bernstein: 2,5 millioner
  6. DR, Kenneth Plummer: ikke oplyst (men over 2,5 millioner kroner)
  7. Arealudviklingsselskabet, Jens Kramer Mikkelsen: Ikke oplyst (måske 2,5 millioner kroner)
  8. Metroselskabet, Anne-Grethe Foss: 2,1 millioner kroner
  9. Det Kongelige Teater, Erik Jacobsen: Ikke oplyst
  10. Højesteretsdommere (1,2 millioner kroner plus 800.000 i bijobberi= 2 millioner kroner)

Lønningerne er for 2007 – bortset fra Merete Eldrup, der langt om længe har fundet ud af, at hun i 2008 tjente 4 millioner kroner, hvis man lægger alle tallene sammen i hendes åbenlyst uoverskuelige lønpakke.

For lige at slå en ting helt fast, er min personlige holdning, at en chef i det offentlige i princippet godt kan få 5,2 millioner kroner om året i løn, hvis der blot kan argumenteres for det. For ingen skal fortælle mig, at en topleder i Dong, DSB PostDanmark eller TV2 er markant mindre vigtig end en topdirektør i en C20 virksomhed, hvor løn og bonus og optioner tilsammen godt kan nå op i tocifrede millionbeløb.

Men det er aktionærerne, der bestemmer lønnen – og i det offentlige er aktionærerne lig med borgerne – altså dig og mig. Hvordan er det lige, at vores indflydelse gøres gældende?

Det har været fremme, at det er uden mening, at landets statsminister ligger så langt nede på listen over de bedst lønnede i den offentlige sektor. Har vi borgere så den bedste mand på posten? Hvem beslutter at DSB’s topchef er fire gange mere værd end statsministeren?

Kendere af systemet vil sige, at spørgsmålet om ministres løn kompliceres af, at det jo er Folketinget, der fastsætter lønninger til ministre, og hvis man kan tildele sig selv en meget stor løn, så vil det vække et ramaskrig. Tænk bare på debatten om partistøtte, der i sin tid fik mange op i det røde felt.

Det er på den baggrund nok politisk umuligt at hæve statsministerens løn til blot 2,5 millioner kroner, som Helle Thorning har udnævnt til en magisk grænse for hvad topchefer må tjene i Danmark.

Men er det fair?

Nej det er ikke fair, men hvad skal man gøre? Nogle ministre er desværre ikke særligt kompetente, og for dem er en løn på bare en million alt for meget. Andre er topkompetente, som eksempelvis Fogh nu og Mogens Lykketoft i sin tid, men det er bare ærgerligt, for man laver ikke individuelle lønforhandlinger med ministre.

Hvem skulle stå for det? Vi har ikke sådan et centralt “lønorgan”, men det burde vi måske have.

Skal man så vurdere den enkeltes kompetencer inden udnævnelsen til minister? Eller skal man honorere ministre efter præstationer, som man gør i det private erhvervsliv og i øvrigt også i mange offentlige topjobs?

Nej – det lyder ikke rigtigt, for hvordan skiller man politiske holdninger fra performance? Omvendt er det helt overordnet diskutabelt, at nogle af de vigtigste poster i dette samfund – ministerposter – honoreres så langt under niveauet for andre offentlige chefer.

Hvad mener du man kan gøre for at få bedre styr på det offentliges lønsystem? Er systemet ok, som det er nu?

16 responses to “Er statsministerens løn fair? Er Eldrups?

  1. Glimrende Sperling du har taget emnet op som jeg tidligere har været inde på er vigtigt – og selvfølgelig kontroversielt.

    Tak for faktaoplysningerne – det er hvad vi behøver.

    Jeg håber aktørerne læser og får røde ører.

    Alligevel må jeg sige at jeg egentlig er imponeret af Obama. Indenfor de første 24 timer var der sat loft over lønninger til staben i Det Hvide Hus, vistnok 10.000 $. Argumentationen er at det er et privilegium at få lov til yde vigtig service.

    Det kan jeg lide og vil gå så langt som at sige at specielt de offentlige chefer som ikke finder dette princip rigtigt må forlade deres poster.

  2. Politikere skal være folkets tjenere, og de skal være drevet af en trang til at gøre verden, eller gerne bare Danmark, bedre. Ved at tilføre nye ideer, som de kan argumentere for, og ved at vise et godt eksempel.

    Intet mindre, intet andet, tak. Personlige interesser må suspenderes helt og aldeles, når man påtager sig ansvaret for at regere over andre menneskers liv, penge og velfærd.

    Hvis den prospektive politiker er ubemidlet, kan han/hun modtage understøttelse på niveau med laveste kontanthjælp. Samt dækning af evt. udgifter på lavest mulige niveau. Ingen taxa, hvor cykel eller gåben kunne række.

    Alt andet er tyveri, men vi har gennem generationer vænnet os til den organiserede tyvagtighed, og derfor finder vi (der tilhører den tvangsbetalende skatteyderklasse) os i det med al den lydighed, der kendetegner svin på et industrialiseret slagteri.

  3. Traditionelt var en ministerpost vel nærmest et borgerligt ombud med dertilhørende ære og respekt som lønnen i sig selv.
    Nuvel tiden var en anden. Kongen var lovgivende og udnævnte sine ministre. Hvervet som minister dengang var sikkert knapt så byrdefuldt på flere niveauer, men krævede nogle fag- eller spidskompetencer som rådgivere for kongen. Det kunne så udløse en belønning med et gods, en slot osv hvis man ikke allerede tilhørte den stand.

    I nutiden skal fagkompetencerne vel først og fremme findes i embedsmandsværket.

    En minister er vel som det nævnes i andres kommentarer vel først og fremmest netop folkets – vælgernes tjener. Politikerne bliver valgt og får mandat alt efter hvor stor tiltro og tillid vi som vælgere har til at de vil kunne forsvare det som udløste vælgerens stemme således at det ikke blot bliver et teknokratisk embedsmandvælde á la javel hr. minister.

    Det kan imidlertid være svært for vælgeren at efterprøve om varen leveres, da ingen person, intet parti i nutidens interesse politiske miljø kan levere den rene vare fordi politik er blevet til det muliges kunst.

    Hvordan prissættes i øvrigt en vare som der ikke er et marked for?

    Skal medlemmer af og kandidater til folketinget oplyse deres priser for de forskellige ministerposter, hvis de skulle blive valgt og få mandat til en given ministerpost.

    Statsministeren ville så få et parameter mere i valget af minister og vi ville alle få et klart billede af hvor grådige kandidaterne eventuelt vil være.

    Vil æren og magten være tilstrækkelig eller er det en høj indkomst som kunne være det drivende element for politikeren.

    Hvis ministrene skal aflønnes på niveau med topcheferne i dansk erhvervsliv skal der så også stadig udbetales honorarer, tillæg osv for diverse poster som ministrene i dag sidder på i hel og halv offentlige bestyrelser, udvalg osv osv?

    Der er vist ingen minister som kun har indkomst fra sin ministerløn og ofte så udløser en ministerpost jo efterfølgende at de indsættes i vellønnede topstillinger i hel og halv offentlige virksomheder.

  4. Kære Sperling du har vistnok ikke lige fulgt med i løndebatten idet flere bankdirektører siger at det vil få indflydelse på deres lønfastsættelse i årene fremover, det manglede bare. Du og jeg er jo “aktionærer” i de banker, der “går på støtten”. Du låner vel ikke penge ud, uden at der er sikkerhed for at få pengene igen og at “firmaet, bankens” udgifter forvaltes ordentlig, og at man har den rigtige chef.
    De kære direktører får det til at lyde som om, at der i laget under Straarup i DDB ikke findes en kvalificeret mand til at overtage Straarups job, hvad vil man gøre hvis han falder død om, går DDB så ned, – nej selvfølgelig ikke.
    Du vil sagtens kunne finde en direktør, og han skal bare ikke have 10 mill. til at starte med.
    Markedskræfterne vil vise, at du sagtens kan få en til en lavere pris. ellers skal jeg gerne ansætte den næste.
    Du skulle have hørt udsendelsen i dag på P1 om bankpakken, der kom mange gode ting frem.
    Hvormange bankdirektører er fyret, – en – hvad har B/O gjort for at holde på aktiekursen, det har kostet hoveder.
    Jeg synes det er billigt at sige, at det er Helle Thorning Schmidts skyld, særlig når du mener det samme som hende.
    Jeg kan forstå du ikke kan lide hende,det er ok, men økonomiministeren sagde faktisk det sammme som HTS, hvorfor…..
    Når der er 20% tilbage af det, som jeg har investeret i DDB, er det så kun fordi de har så højt en betalt chef.

    Ligeledes burde der også være kontrol med de offentlige chefer og deres forbrug. Det er fint, at du kommer frem med de lønninger, som de offentlige chefer får, mange af dem er også for høje.

  5. @Erik Jensen: Jeg tror alle er enige om, at der skal sættes en stopper for uhæmmet grådighed. Men det skal ikke ske ved at politikere foreslår lønlofter. I øvrigt tager du fejl når du tror jeg ikke kan lide Helle Thorning. Tværtimod – hun er et frisk pust på Christiansborg, men når jeg synes hun kludrer, så skal det frem.

  6. Eldrupfamilien har rigtigt snablerne i de offentlige kasser. Det er jo absurd at offentlige selskaber opererer med bonusser – især i en situation hvor de kører ad h….. til. Op til 100 TV2 chefer fik for nyligt store bonusser udbetalt i en situation hvor vi seere er blevet tvangsindlagt til at betale licens til TV2 oven i den alt for høje licens til DR. I går kunne vi læse at TV2 kunne spare 1 million kroner om året ved at køre på almindelig DSB-klasse men det syntes Merethe Eldrup ikke var nogen god ide. Hun har i den grad bevist at hun ikke kan styre udgifterne i en virksomhed! Det er rigtigt at mange af politikerne er dybt inkompetente og bare gang på gang øger udgifterne til offentlige virksomheder som enten frådser med pengene eller ikke er kompetente til deres jobs. Mange af disse virksomheder kunen med fordel sælges fra – bl.a. DR og TV2. Og vi lever altså i landet med verdens højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor. På Obamas første dag i det Hvide Hus indførte han lønstop for personalet og forbød dem at modtage nogen form for gaver. Samtidig har han udtalt at hver enkelt offentlig konto skal gennemgås for “løsgående administrationsudgifter” som er overflødige. Gid vi gjorde det samme herhjemme-

  7. Det Danske folkestyre er nok det nærmeste man kommer organiseret kriminalitet, uden at der gøres noget ved det.

    Tænk blot på de seneste 10 år, hvor samtlige politikere har plyndret enorme summer i aktie/bolig pyramidespillet.
    Nu hvor skidtet så er ved at kollapse, står de nærmest i kø, for at fortælle at det kommer fuldstændig bag på dem, at man ikke bare kan opfinde penge ud af den blå luft, men at der faktisk er nogen, der efterfølgende kommer til at betale regningen.

    Hvis det rent faktisk kom bag på dem, så er de jo ikke engang egnet til at samle et sæt legoklodser uden opsyn.

    Eller hvad med f.eks. en flok ministre der sidder med afdragsfrie flexlån for flere millioner, end de nogensinde kan betale tilbage – Senest så vi jo, at indgreb var nødvendige, blot fordi flexrenten steg.

    Hvis man sidder som minister og er så forgældet privatøkonomisk, at man ikke tåler rentestigninger eller afdrag på sine lån, men istedet satser på at smøre gælden af på samfundet gennem inflation, ja så er man altså inhabil, og kan jo ikke forventes at træffe de rigtige beslutninger.

    Men igen – Folket stemmer jo lystigt for det???

  8. Det er da pinligt vores statsminister kun får 1,2 millioner om året. Jeg ville forlade min arbejdsplads i den finansielle sektor øjeblikkeligt, hvis jeg skulle gå ned på den sulteløn. Det vil betyde, at min villa i Vedbæk skulle tvangssælges, min Porsche skulle skiftes ud med en Toyota Avensis, mit Rolex ur skulle skiftes ud med Timex, mine børn skal i folkeskole frem for privatskole, min kone må tage offentlig transport til arbejde frem for at køre i sin smarte Mini.

    Et minimumskrav til eksistens må man da forlange. Men hvordan chefen for DSB incl. bonus kan få 5,2 mio. er da en katastrofe. Vi har da stadig ikke set de fantastiske IC4 tog man har investeret i fra Italien. Varen er ikke leveret, alligevel udbetales der et klækkeligt beløb i bonus. Det kunne være interessant og spørge bestyrelsen, præcis hvilke trigger det er Søren Eriksen har ramt, siden det kan udløse en millionbonus.

    I den finansielle sektor er vi gået 50% ned i bonus, selv om vi i nogle forretningsområder har leveret varen, fået taget endnu flere penge fra kunderne og dermed haft et endnu bedre 2008 end 2007. Dybt skuffende og frustrerende. Jeg havde endda lovet min hustru og børn en skiferie i Verbier i Schweiz, nu bliver det Isaberg i Sverige i stedet……..men også kun på en forlænget weekend.

  9. Det er ok med høje lønninger til top chefer. I de stillinger har man lange arbejdsdage osv.
    Men der forkasteligt og sjofelt at en organisation som DSB skal give de lønninger til en chef, hvor organisationen (fra en forbrugers standpkt)køre helt skævt med forsinkelser i stor omfang, dårlig planlægning mht vedligeholdelses perioder, ekstrem dyre billetter og med den typiske “etatens helte” arrogance.
    I et land som DK der sætter offentlig transport som et hovedmål ved at overbeskatte privat biler og derefter drukne dem i afgifter SÅ skal billetpriser på den offentlige trafik være rimelige og ikke som nu super dyrt!!
    Men selvfølgelig hvis chefen skal ligge i toppen mht lønning ja pengene skal jo komme fra et sted……jeg undrer mig over hvad andre leder stillinger i DSB giver??

  10. @Sperling
    Jeg tror ikke nogen ambitiøse mennesker opfatter det at blive kaldt et “frisk pust” som en ros. Slet ikke Helle T., der sikkert har meget høje tanker om sig selv, når hun mener hun kan blive en dygtig statsminister. Husk det fremover selv om, som du skriver “godt kan lide hende”, hvilket ofte er en sætning der bliver brugt om sympatiske mennesker, der ikke kan finde ud af en skid.

    Husk nu at bankerne er private virksomheder, der får tilført skatteyderkapital. Naturligvis skal der så lægges låg på lønningerne indtil pengene er betalt tilbage.

    De offentlige lønninger der du viser er jo ikke overraskende, men det er stadig latterligt høje af 2 årsager:

    1. fordi ledelseskvaliten næppe ville falde, hvis man fandt den bedst kvalificerede blandt ansøgere der er parat til at arbejde for halve

    2. fordi det netop er skatteyder betalt løn

  11. @Claus Xfinans: Hold fest hvor er du sjov.

    @ Søren N.: Jeg tror faktisk Helle har et potentiale, men hun har langt igen, og er navnlig dårligt hjulpet med hendes to løjtnanter Tim og Bum, som mildt sagt ikke har noget som helst at gøre i toppen af dansk politik.

    Til de øvrige: Jeg har ikke taget stilling om de enkelte lønninger er rimelige eller ej. Principielt er det håbløst at tro på, at det offentlige kan lønne markant dårligere end den private sektor, for det vi skal frem til er, at det offentlige tiltrækker flere fra den private sektor. Der skal være større mobilitet mellem de to sektorer, men det kommer ikke til at ske så længe lønningerne i den offentlige sektor er så håbløse som de er – navnlig i niveauet under topcheferne.

    Når det er sagt skal man det offentlige være bedre til at opstille et konsistent lønsystem, som skatteydererne kan forstå.

  12. Joachim Sperling 24. januar 2009 kl. 10:16
    “Der skal være større mobilitet mellem de to sektorer, men det kommer ikke til at ske så længe lønningerne i den offentlige sektor er så håbløse som de er – navnlig i niveauet under topcheferne”

    Sperling jeg er enig i intentionerne. Det har egentlig været de generelle intentioner i mere end 40 år.

    Lønnen er dog næppe den afgørende faktor men deimod uddannelse. Uddannelse indenfor det offentlige handler ganske meget, og i hvert for fald 40 år siden, om jura. Det er som bekendt et forholdsvis lille emne for fx. en maskinfabrik.

    Det offentlige er gennemreguleret og selv den mindste fejltagelse kan nemt føre til årelange og krævende klageprocedurer. Derfor er en top-prioritet at gardere sig.

    Private virksomheder ser efter muligheder hvorimod offentlige virksomheder ser efter at undgå fejl. Det er afgørende forskelle som ikke kun sætter sig spor i kulturerne men også i kvalifikationerne.

    Jeg tror at hvis man fx. opgjorde baggrunden for fx. kommunaldirektørerne så ville du finde en meget stor overvægt til fordel for cand.jur i forhold til cand.polit./cand.oecon. Sådan var det for år tilbage og jeg tror ikke det mønster er ændret nævneværdigt.

  13. Man må spørge sig selv, om lønniveauet i blandt andet Folketinget kan tiltrække de aller skarpeste hjerner. Nej vel?

  14. Problemet er nok ikke minister lønnen men nærmere at lønen for top chefer generelt er helt forskruet og ude af trit med virkeligheden.

    Det er ikke kun ‘top chefer’ der arbejder hårdt eller mange timer men der er meget stor forskel på lønnen.

    Vi er nu i en situation hvor banker har skabt en verdensomspændt krise ved lave vanvittige ‘investeringer’ og i en længere periode har brugt den virtuelle indtægt til at kører deres løn op i sindsygt højt niveau og når det hele så crasher bliver de reddet og har tilmed tabt så meget virkeligheds forståelse at de kan finde på at dele kæmpe løn forhøjelser ud med den undskyldning at deres løn jo er lav inden for branchen. wtf!! Lønnen er jo kun nået det vanvids niveau fordi at ide har lavet uholdbare investeringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *